Børnene kalder mig miss Celia. De har det med at adoptere amerikanske udtryk her i Peru. De er ca. 13 børn, som hver dag mellem 10-13 skal underholdes. Det er jo sommer her, og derfor har børnene sommerferie, hvilket betyder, at de skal underholdes, samt stimuleres lidt fagligt. Min gruppe af børn er mellem 3-6 år, fra forskellige huse. Alicia planlægger hvert uge et tema, som børnene skal arbejde med, og tilhørende aktiviteter. I denne uge handler det om "at dele med andre" ("compartir"). Det er "tías" som skal realisere projektet. Men da de her tías er suppleanter for mødrene, så har de tit ret travlt. Hvis der sker nogle uforudsete til (hvilket sker dagligt), så skal las tías stå til rådighed. Derfor har de egentlig ikke rigtig tid til denne workshop, og der kommer jeg ind i billedet. Der er forskellige tías hver dag, og jeg er der fast hver dag.
Den første dag var meget speciel. Jeg blev overrasket over, hvor lidt der var planlagt. Netop fordi las tías ikke har tid til at planlægge, så bliver det hele meget improviseret og spontant. Men hver dag er der mindst to aktiviteter. Den første dag var det "minichef". Chef her er en kok. De skulle lave frugtsalat. Men det endte med at tía Rosita skar al frugten og lavede frugtsalaten, som børnene så spiste. Ikke særlig motiverende. Imens læste jeg nogle bøger. Jeg havde ikke rigtig forstået, at der ville være et tema, så det blev på ingen måde udfoldet. Desuden er børnene så små, at de hele tiden skal underholdes, og hele tiden vil lave noget nyt.
Desuden brugte jeg en del tid på at observere. Jeg skal jo lige kunne deres navne, så de kan føle sig fortrolige med mig. Deres måde at opdrage er også forskellige her. Jeg har behov for lige at se, hvordan tingene fungere først, før jeg kan bidrage med noget. Både faglige niveau, men især de pædagogiske. Hvor går grænserne mht. deres opførsel, hvordan straffer man dem, og hvor stor en autoritet har las tías. Indtil videre er las tías rimelig large med deres opførsel, der er ikke så meget disciplin. Det fandt jeg især ud af i går, hvor jeg den første time skulle hjælpe til i nabolokalet. Her var en flok drenge på 8-10 i gang med et kursus i teater. Meget basalt. De skulle udtrykke forskellige følelser kun vha. kroppen. Men det endte med at tre af dem lyttede og deltog, mens de andre bare løb rundt, sloges og larmede. De løb ud og ind af lokalet. La tía råbte lidt af dem, men de tog sig ikke rigtig af det, og så fortsatte hun bare med de deltagende tre drenge. Totalt manglende disciplin. Det var jeg ret chokeret over, og jeg havde ingen autoritet overhovedet, og jeg kunne ikke rigtig læse, hvor meget jeg kunne tillade mig at disciplinere, fordi la tía jo ingenting gjorde ved det. Hun var meget overbærende.
Langsomt er jeg ved at vænne mig til arbejdet. Jeg har fundet ud af, at det er meget spontant, det vi laver. Så jeg kan planlægge ligeså meget, som jeg har lyst til. Børnene skal egentlig bare underholdes med sang, oplæsning, lege og dans. Det er et dejligt nemt projekt, som jeg ligesom kan bruge noget tid på. Fx skulle jeg til i dag skaffe to sange, som handler om "at dele". Det har jeg så brugt en del tid på youtube. Desuden sagde de, at de synes, at jeg skulle tale med Alicia om, at starte noget engelsk lektiehjælp. Det har de rigtig meget brug for, fordi børnene er dårlige til engelsk. De fleste af de ældre børn tager nogle engelsk sommerkurser, fordi de er bagud. Der kan jeg hjælpe til.
Så alt i alt bestemmer jeg selv, hvor meget tid, jeg vil bruge på det. De har masser af aktiviteter, som jeg kan deltage i som ekstra hjælp. Om aftenen er der Olympiade, hvor hele byen er delt op i hold, som skal dystre mod hinanden. Her er jeg også velkommen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar