torsdag den 20. januar 2011

Missen er død

Jeg nåede lige at navngive den Lunita (lille måne). Det var nogle børn i parken, som foreslog navnet, og jeg synes, det passede perfekt. Siden jeg fik den, har den ikke rigtig villet spise. Kun kylling, hverken mælk eller tørfoder. Papá begyndte af fortælle historier om, at nogle kattekillinger ikke spiser noget, og derfor dør de. Da jeg vågnede en morgen, efter Lunita havde sovet hos mig hele natten, peb den ekstra meget. Jeg tænkte, den var sulten, men der var masser af mad i dens madskål. Imens jeg sidder foran computeren ligger den i mit skød og piber. Da jeg vil flytte den og sætte den på gulvet, kan den ikke stå op. Den skælver og ryster, og jeg lægger først nu mærke til, at der er en tyk, hvid væske i det ene øje. Jeg skynder mig at sige til Jakob over Skype, at jeg bliver nødt til at tage til dyrelægen. Slukker computeren. Men jeg har ingen penge, fordi papá har været på bar dagen før og lånt ud til Miguel og Fidel (de turde ikke bede deres koner om penge til at tage på bar!), så jeg skal først veksle dollars. Oveni det er jeg snotforkølet og begynder så småt at græde. Hurtigt får jeg vekslet 20 dollars og løber hen til dyrehandleren. Han kigger på hendes øjne og mund og siger, at hun har spist gift af en art. Det sker tit her, fordi folk har rottegift liggende. Men jeg tror ikke, det er sket for min mis. Han siger, den er døende, den ligger bare og piber. Jeg beder ham om at aflive den med en sprøjte, og han kigger mærkeligt på mig og siger, den altså koster 5 soles (hvad en solid frokost koster her, dvs. en mindre formue, som man virker for dem åndssvag at bruge på en dyr). 10 kr. Jeg beder ham om at gøre det! Der går 5 sek, og så sov den ind. Tilbage står jeg stortudende midt ude på gaden uden toiletpapir. Nu går rygtet om, at jeg har brugt 5 soles på min mis.
Fidel har lovet mig en ny kat....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar