Endnu en gang har de lukket for vandet i hele Zárate. Zárate er den del af Lima, hvor min familie bor i. I distriktet San Juan de Lurigancho. Lima huser jo 8-9 mio. mennesker, så der er mange underinddelingerne. Min familie siger, at de lukker for vandet 3-5 gange om måneden. Et par timer om formiddagen, fra kl. 6-7 stykker. Der er de fleste alligevel taget af sted på arbejde eller i skole. Men for mig, som i forvejen sveder en del om natten, er det bare rigtig øv at vågne op og så ikke at kunne gå i bad eller bare i det mindste vaske sig. Her er jo så støvet, fordi området er lidt a la ørken, så der trænger også hele tiden til at blive støvet af.
De fleste velfungerende familier har monteret vandtanke på taget i tilfælde af lukning af vandet. Min familie kan bare ikke rigtig kommunikere, så de fleste har nogle baljer, som de om aftenen fylder. Papá synes, det er respektløst over for befolkningen, hvilket det jo også er. Men for folk her, er det bare en vane, en selvfølge de lever med. Det er trods alt bedre end ikke at have vand, som der mangler i nogle bydele. Da mig og papá ikke er vant til det, så har de været meget søde til at give os noget af deres vand til det værste. Det værste er fx Papito, som ikke rigtig lader sig genere af vandstop, så han både urinerer og laver lort uden at tænke over, at vi ikke kan skylde ud.
Papito bor på 1. sal. sammen med papá og jeg. Der er to trapper op til 1. sal. Den ene, hvor vi bor, er en afgrænset etage, hvor der er tre værelse og en lille stue. Vores værelse, Papitos og Edmundos. Den anden trappe går op til den andel del af 1. sal, hvor Florentino og Willy har værelser, og hvor der også er en trappe op til 2. sal. Så vi har lidt vores egen lille lejlighed. Faktisk nok nogle af de bedste værelser i huset, men til gengæld har vi også ansvar for familiens største baby, Papito. Han både tisser ved siden af, går ikke så tit i bad og efterlader alt service med madrester på bordet. Med andre ord, en invitation til kakerlakker. Men han er pga. kønsrollerne her jo vant til, at min mamina (farmor) ordnede alt det huslige. Desuden er hans døgnrytme meget speciel, han sover nok tolv timer om dagen - mindst, og tænder for fjernsynet kl. halv fem om morgenen for at høre musik. En nat stod jeg op og skruede ned for tv'et, og sagde til ham, at det var alt for tidligt. Så gryntede han af mig og sagde på spansk, noget der ca. kan oversættes til "Hvad snakker du om? Klokken er halv fem?" Arbejdsskade. Som buschauffør i dette land, så står man op omkring kl. 4, for at være på arbejde kl. 5. Og så arbejder man til kl. 20 om aftenenen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar