onsdag den 16. februar 2011

Café con leche

Hænger ud med Malin og Linnea for tiden. I mandags på Valentinsdag, som er mycka vigtig her, tog mig og papá til koncert med William Luna og andre folkemusiksartister. Jeg elsker William Luna, kan alle hans gamle sange udenad. I en af min yndlingssange, synger han: 

"Niñachay, tu sabes que soy tu dueño". Det er kærligt ment: 
"Niñachay (et kælenavn til en kvinde), du ved jeg er din herre"

Så kan I jo selv forestille jer, hvordan forholdene er her! Det var papás at invitere dem med, og de synes det var bra ide. Er helt vild med det svenske, elsker Malin accent, når hun taler spansk og engelsk. Hun siger også "nice" hele tiden. Desværre havde Malin det lidt skidt; nok pga. airconditioningen under deres bustyr fra Ecuador.Så nu er hun på penicilin. Så selvom vi prøvede at komme a la hora peruana, dvs. en times tid senere end den officielle tidspunkt, formåede vi alligevel at ankomme lidt før det startede. William Luna var den sidste, der spillede, og showet var mega forsinket, så til sidst var vi allesammen meget rastløse efter at have siddet ned i fem timer. Så under William Luna skulle pigerne hjem, de skulle hente Josefine (endnu en dansker) i lufthavnen kl. 1, så vi nåede ikke engang at nyde ham 100 %. Øv! Fordi det var så forsinket.
Malin sagde noget lidt sjovt, som jeg først fortalte papá bagefter, da en indiansk gruppe spillede noget andes musik: "Det er bedre end det derhjemme". Så kan det være papá tager sig sammen og spiller ordentligt.....
      Bedre kunne jeg ikke have tilbragt min Valentinsdag, nu hvor Jakob er på den fuldstændig modsatte side af jordkloden end mig. PS. Det smitter sindssygt meget, at de går så meget op i den dag, normalt er jeg jo lidt af en anti-valentinsdag (hvordan kunne jeg være andet med den mor jeg har!), men det er ikke sjovt at være alene, når alle tager i byen med deres kærester.

"Café con leche": i Ecuador kaldte alle fyrene Malin og Linnea for "leche" (mælk), fordi ecuadorianerne er kaffen og de er mælken. Det er hyggeligt at rende rundt med pigerne, de er så hjernedødt eftertragtede. Pludselig er JEG ikke den mest eftertragtede. Men det kan jeg godt leve med. Der kommer altid nogle fyre hen og inviterer os på ditten og datten. Ikke dårligt. Men de blive er altid lidt intimiderede, når jeg taler (næsten) flydende spansk til dem. Faktisk, så under koncerten i mandags, dedikerede grupper Yawar en amerikansk romantisk sang spillet med andesinstrumenter "til blondinerne", altså Malin og Linnea. Det var altså foran hele publikum!
      Nu skal vi muligvis på stranden på lørdag, Lima mest eftertragtede strand, Playa Asia, fordi en fyr foreslog at give os et lift. Don't worry, vi skal nok passe på os selv. Her siger de altid, at de kommer og henter én, men om de dukker op er 50/50. Los peruanos, tsk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar