torsdag den 10. februar 2011

Fidel 50 años

I sidste uge fyldte tío Fidel 50 år. Han er familiens næstældste barn, tror jeg. Da Fidel jo har en del penge, så blev det fejret med et brag i lørdags. Papá og jeg havde et par dage inden modtaget nogle fine invitationer, hvilket der er tradition for her: mønstret papir med guldskrift.
      Papá og jeg troppede op halvanden time efter, hvad der stod på invitationen. Vi har efterhånden lært "la hora peruana" (peruansk tid), dvs. gerne en time til halvanden efter, hvad du har aftalt med dine venner/familie. Men selv om vi kom fashionably late, så formåede vi altså ikke at leve op til "la hora peruana". Fidel, hans kone og børn var ved at gøre sig klar, da vi kom. Indenfor var der nogle gæster, men kun de kedelige typer, der kommer til tiden. Der stod kl. 21.30 på invitationen, og folk kom først for alvor kl. 1 om natten. Det hedder sig også efterhånden, at man skal passe på med at lave aftaler med mig, fordi jeg har en forventning om, at de overholder den. Mærkelig måde at tænke på, hvorfor siger man en ting, hvis man gør en anden? De er jo fuldstændig bevidste omkring det! Man kunne jo også bare dukke op til tiden, siger jeg til dem. 
      Men kl. 1 begyndte festen så også. Øl, dans, drinks og "la hora loca" (den skøre time). Først var der en præsentation af familien, hvor alle de kvindelige slægtninge (altså, min familie langvejsfra var også kommet forbi!) skulle danse med Fidel. Bare lige i et halvt minut. En sød tradition, lidt a la et bryllup. Derefter var der dømt fest med live musik og "la hora loca". En time hvor der er folk i narkostumer, som får alle til at danse rundt i en cirkel. Hvis ikke, og hør nu godt efter, hvis ikke man danser, ja, så bliver man hevet ind i cirklen. Så det var lidt unfair, når de satte folkemusik (Huayno) på, som jeg på ingen måde kan danse. Jeg blev trukket mod min vilje ind i cirklen med andre også, men til sidst måtte de opgive mig, da de rent faktisk fandt ud af, at jeg vitterligt ikke kunne danse bare det simpleste trin. Jeg havde jo også høje stilletter på, vil jeg lige sige til mit forsvar! Men da pop-dance-funk-musikken kom på, gik jeg amok!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar