lørdag den 5. februar 2011

Gladys' Morgenmad

I forbindelse med billedet på facebook, ville jeg lige uddybe morgenmadsmenúen. Her spiser de fleste brød til morgenmad. Kønsløst brød a la spansk rundstykke, med andre ord: mel, vand og salt. Derudover har der altid været masser af reklamation med, at mælk er sundt, derfor drikker de fleste varm mælk til morgenmad, eller varm mælk blandet med diverse. Men når mælken er UHT-behandlet og alt-muligt-andet-behandlet, så har jeg altid tvivlet lidt med dåsemælken her, som kan holde sig i måneder. Men det kan vel ikke være dediceret usundt? Desuden skal børn og voksne jo have kalk til knogler (når jeg nu nævner kalk, hvor er det rart, at vandet her ikke indeholder så meget kalk som i DK, så er man fri for kalkpletter!).
      Til bollerne kan man vælge forskelligt tilbehør. Fåreost fra bjergene. Avocado, som anses som fattigspise, det er jo bare en billig grøntsag! Derudover er der  noget lignede skinkepålæg af en art, ligesom kødpålæg derhjemme i DK. Det jeg for det meste spiser er en bolle med spejlæg og en med "camote" (sød kartoffel), som er stegt på panden. Jeg elsker camote. Derudover sælger Gladys og boller med en kyllingebøf, ligesom en McChicken. Jeg gætter på, at det er 100 % restkylling, som er mast sammen. Ligeledes kan du få en øksebøf. Igen "bøf" som i sammenpressede rester. Sidst men ikke min spiser de boller med med "hotdog", dvs. en pølsemad. Her smager pølser bare så kunstigt.
      Drikkelse hører jo til morgenmaden og Gladys laver hver morgen kl. 4 soyamælk, carameliseret quinoa, mælkefortyndet havregrød, Quaker, og noget varm chokoladelignende drikkelse. Altsammen tilsat meget sukker, så det er ikke helt underligt at mange har diabetes her. Desværre er de ved at smide mig med at drikke væske med masser af sukker; sodavand, sodavand, sodavand og lemonade med masser af sukker. Det er svært at takke nej, når man er tørstig og der er 30 grader varmt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar