Shopping

Jeg kunne ikke dy mig fra at shoppe bare en lille smule, i dag på vej hjem fra ICPNA. Min første time forløb rigtig hyggeligt. Vi er kun syv på holdet, så det er meget intimt, så der er plads til dialog, og man behøver slet ikke at række fingeren op, man kan bare sige, hvad man vil, når man vil. Lige nu har vi om værdier; loyalitet, tålmodighed, respekt etc. Det er altså en miniintroduktion til filosofi, og senere kommer vi til at diskutere hvorvidt værdier er kulturelt afhængige eller noget alment på tværs af kulturer. Altså hvorvidt de er subjektive eller objektive. Selvom om netop dette er et tema, jeg har haft meget om i gymnasiet, så er det bare dejligt at kunne få sat ord på det på spansk. Det er gode redskaber til når jeg skal fortælle min familie, at der findes andre måder at tænke på, alt er ikke som her. Noget andet, der også var rart, var, at min lærer kender meget til omverdenen, hvilket i min omgangskreds er meget usædvanligt. Det første hun siger om DK er, at vi ligger i Nordeuropa og at den del er kendt for at være lukkede folk. Mere vidste hun ikke, men bare det, at hun kendte DK, var en lettelse. Der var derudover fire amerikanere, en sydkoreaner (tror jeg, hun sagde bare koreaner) og en japaner. Jeg endte med at snakke med Melissa efter timen. Hun var meget åben og kommenterede, at hendes forfædre stammede fra DK, og at hendes efternavn er Madsen. What a coincinence! Det var lovely to snakke some american med hende.

      Jeg endte med at gå et stykke af vejen hjem, fordi området Miraflores minder meget om hvilken som helst moderne storby. Lækre fab. butikker, masser af fine spisesteder (sågar vegetarrestauranter) og nydeligt, ryddeligt og pænt. Det er jo lidt mærkeligt, at jeg nyder så meget, når jeg befinder steder, der tilnærmelsesvis minder mig om København. Når jeg nu er på den anden side af jordkloden, burde jeg jo nyde og lære af alt det anderledes, der er her. Men det er også bare trættende i længden, så en lille flugt i ny og næ til Miraflores gader, gør mig nok godt. Det oplader mig, så jeg på ny er fyldt med energi. Der var et lille "centro comercial" (butikscenter), og jeg fandt en nice tøjbutik a la Urban Outfitters. Himmelsk, men jeg brugte, hvad der svarer til 500 af de billigste is (en enhed, jeg altid måler i forhold til!). Så det var ret at komme tilbage til Zárate til "normale" hverdagspriser.

      Min tur til ICNPA tager en time og et kvarter derhen pga. morgentrafik, men turen hjem "kun" er en time. Men det er det hver, jeg synes det er hyggeligt nok at sidde i bussen; bortset fra i går, hvor jeg i starten af turen spildte min morgenmad (quaker: en slags vandet havregrød) ned over min taske og mine ben. Det var en lidt klam tur, kan I nok forestille jer!