Hver torsdag er der "club de conversación, avanzado", dvs. en times tid, hvor alle dem, der læser avanceret spansk (det sidste semester), mødes for at diskutere, se film og tale sammen. I dag havde vi sjovt nok om bandeord og andre vredesudtryk, hvor man bander. Jeg kunne overraskende mange, hvilket jo har noget at gøre med, som min lærer så pænt udtrykte: peruanerne og latinamerikanerne, modsat mange andre kontinenter/lande, har det bedst, når de bander. Det er en måde at være familiær på. Hun inddelte bandeordene og bandeudtrykkene i rød og grøn. De grønne var de milde, mens de røde var de fornærmende. Det smitter, at de bander så meget her, selv jeg bander meget i mit hverdagssprog! Både de grønne og røde; "mierda, miércoles, carajo, baboso etc". Det sjoveste var, at jeg også lærte bandeord fra Polen, Kina, Korea og Japan. Kineserne kunne slet ikke sige et bandeord uden at fnise, det er helt uvant for dem åbenbart. Det var som at bede en 7-årig sige navnene på kønsdele, sådan fniste de!
Bagefter mødtes jeg med Malin, Linnea og Josefine. Jeg havde inviteret dem hjem til mig, så de kunne se noget andet end velhavende Miraflores. Det har virkeligt været en hyggelig dag. Først spise vi frokost i "el mercado" (markedet), hvor papá og jeg altid bestiller frokost til 4,50 soles. De synes, det var så lækkert og spændende og i dag fik vi også ekstra god service. På gaden piftede fyrene helt vildt meget af pigerne, og folk gloede. De er ikke vant til turister her i området og slet ikke i flok. Men det meste af dagen brugte vi i Aquapark, det sejeste badeland med en sindssyg rutsjebane, som mig og Linnea ikke kunne få nok af. Josefine derimod, blev alt for forskrækket - hun havde pludselig accelereret alt for hurtigt, fordi hun ikke kunne holde fast på siderne af rutsjebanen. Det forholder sig sådan, at vi fik instruktioner før vi måtte prøve den. Jeg tror, at der er sket så mange uheld, at det ligesom gik op for dem, at den ikke rigtig er sikker. Papá besvimede jo også for et par år siden. Rutsjebanen er lave sådan, at den er bred og lang. Ca. 10 meter høj og tager for af en trappe, hvor trinene er længere end højden på dem. Så en trappe, der er strakt ud. Så hvis man først giver slip fra toppen, accelerer man så meget, at din krop ikke længere følger rutsjebanen, men at du bare flyver ud over kanten af trinet og falder "BUMP" ned på det næste osv. indtil du i flyvende fart rammer vandet, hvor, for mit vedkommende, alt badetøjet ryger af dig! Så det kræver teknik, velvilje og styrke at holde fast på sidderne, så man ikke accelerer for meget. Savner den allerede!
Måske kommer pigerne tilbage en anden dag. De synes virkelig om det, præsenterede dem også til den del af familien, som var til sted og til mine katte og hunde Beethoven (un hunhund). Men Zárate er også en pæn bydel i forhold til resten af området i nærheden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar