Min lille gråstribede kat blev aflivet i morges. Siden jeg fik den har den haft ringorm, som jeg troede blot var sår, fordi den jo kom fra gaden. Men det viser sig at være en enorm smitsom sygdom, og den nåede også at smitte Blondie og Fie. De har alle tre været til dyrlægen og fået oral indsprøjtning, injektion, noget creme og en antiparasitindsprøjtning. Det er nok alle fire medikamenter, der har slået lille Lunita omkuld, i går vaklede hun og kunne ikke rigtig gå. Men af en eller anden grund tog jeg hende ikke til dyrlægen. Jeg ved ikke, om det er de peruanske omstændigheder, der gjorde mig tilbageholden, eller om det var håb/naivitet om at det bare var en normal reaktion på medikamenterne. Men i hvert fald handlede jeg ikke, hvilket resulterede i, at hun her til morgen ikke kunne bevæge sig, imens hun var helt koldsvedig. Dyreklinikken åbner ikke før kl. 9-10 stykker, og jeg vågnede ved en 6-tiden. Hun fortjente at blive aflivet via indsprøjtning, men jeg kunne ikke bære at se hende lide længere, så jeg måtte aflive hende på den eneste måde, jeg var i stand til; ved at drukne hende. Hun var så svag, at det kun tog måske to min. Men jeg har længe ikke grædt, som jeg gjorde der. Jeg nåede knap nok at tage fat i hende, før tårerne trillede ned og jeg begyndte at hulke. Men jeg fuldendte det, fordi hun var mit ansvar, og jeg kunne ikke tillade, at hun fortsatte med at lide. Den lille stakkels mis. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg ville have reageret ligesådan i DK, fordi folk ligegyldighed over for kæledyr her, påvirker jo også mig. Her i Peru er det ikke værd at beholde en syg kat, fordi der er så mange, at jeg synes det er bedre at aflive dem, give dem en fredfyldt død. Det er jo også bare generelt svært at retfærdiggøre mit forbrug på mine katte, når nogle af mine andre familiemedlemmer ikke engang har samme ressourcer til deres familie, som det jeg vælger at bruge på mine katte. Det er svært at finde en balance, som ens samvittighed er i overensstemmelse med. Jeg har heller ikke lyst til at blive for affærdigende hvad angår dyrs levestandard.
Men det var det hårdeste jeg nogensinde har måtte gøre over for et andet levende væsen. Men jeg står ved min handling. Papá og jeg gik derefter hen til floden Rímac og begravede min lille killing! Men sådan er livet her, dyr går og kommer. Hvis dit kæledyr er syg, efterlader du den på gaden, hvor der kun er naturloven tilbage. Derfor er det ikke sjældent du ser en død hund eller kat i vejkanten eller i parkerne. Det er barske vilkår, men realiteten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar