Endelig er jeg kommet i gang med "projekt kørekort" efter at have talt om det i et stykke tid. Kurset tager en måned (wow!) inkl. teoritimer, indblik i bilens mekanik, køretimer og førstehjælpskursus. De siger det tager én en månedstid at opnå det hele, så hvis alt går galt, så skulle jeg stadig kunne opnå det på to måneder. Spændende. Her i Perú kalder de det brevete, hvilket ikke en gang findes i ordbogen! Mere regelmæssigt er "licencia de conducir". Min veninde Sabina fra spanskkurset er også i gang med at tage kørekort, men da hun bor i Miraflores, ligger priserne i det dobbelte/tredobbelte. Så Zárate har sine fordele.
Helen inviterede mig med i byen i går, selvfølgelig under helt sikre forhold. Min familie, især fastre og tanter, har det med at holde mig tæt ind til dem. Bogstaveligt talt og i overført betydning. De fortæller mig gerne alle de værste hændelser af røverier og tyverier for at afholde mig fra at tage nogensomhelst chance eller på nogen måde at vove mig ud på eventyr; alle store sedler skal i BH'en, mobilen også gerne i BH'en (not really my thing, though!), tasken helt inde til kroppen og trukket op foran på brystkassen. Derudover må jeg helst ikke færdes alene, når det er mørkt, ikke snakke med fremmede og helst faktisk færdes så lidt på gaden som muligt. Altså vi snakker selvfølgelig om visse områder. Områder, som er kendte for at være potentielt skumle. Papá og jeg er af den holdning, at de færdes for lidt de steder, og er nogle være sladretanter, som har kender én, som kender én, som var ude for... Men dermed ikke sagt, at jeg ikke tager på eventyr med omtanke. Jeg har jo lært en lektie omkring mobiltelefoner.
Helen, yo y Vanessa (Helens best-buddy)
Vi endte med at tage på et lille diskotek. Her er de fleste steder diskoteker, da dans jo er en indgroet del af at tage i byen. Vi drak og dansede, salsa, cumbia og dejligt nok, var der også noget rock/pop/dance/funk (altså musik som derhjemme), så jeg kunne føle mig hjemme. Reggaeton er ikke noget jeg endnu gebærder mig ud i, det er simpelthen for grænseoverskridende. Især "el perreo", som kunne oversættes "a la doggy style". Men det kommer måske, nu har jeg jo været her et stykke tid. Helen uni-venner var virkelig flinke, modne og stille og rolig, drak og dansede behersket og nød et lille break fra den hårde hverdag (fuldtidsarbejde og aftenstudie!)
Ronald y yo bailando salsa
Ingen kommentarer:
Send en kommentar