Præsidentvalg 2011

"Los vivos viven de los tontos, y los tontos del trabajo"

Dette er kort sagt, hvordan peruanerne her i de fattigere del, dvs. over 50 % af befolkningen, tænker. Det er i hvert fald svært ikke at have det sådan. "De kvikke lever af de dumme, og de dumme lever af deres arbejde". Med andre ord, men er smart og vågen, hvis man formår at snyde de mindre kvikke.

      Papá og jeg var til "mitin", a la det engelsk "meeting" for det peruanske parti "Gana Perú" ("Vind Peru!"), hvor præsidentkanditaten Ollanta Humala, den eneste venstreorienterede kandidat. I kan nok forestille jer, han ikke er så populær blandt den rige del af befolkningen, fordi han foreslår en masse beskatning og en mere nationalistisk politik over for de udenlandske virksomheder. Fx mere beskatning på mineriet, som udgør over 50 % af Perus eksport. I al fald var pladsen "2 de mayo" fyldt med Ollanta-tilhængere, og der var masser af politisk propaganda. Ollanta kom på scenen kl. 20, og lovede mange ting til peruanerne. Bl.a. gratis skolegang inkl. morgenmad og frokost, gratis sundhedssystem, hvor de først tjekker helbredet og ikke pungen, en demokratisk regering, hvor de tidligere korrupte politikere skal retsforfølges, sikkerhed og mere politi, og en forøgelse af minimumslønnen med 50 % til at starte med. Lighed er blandt hans mærkesager. 

      Det var dejligt at høre de her tanker, men det er svært at tro på, at faktisk kan lykkedes. Pengene vil han lede efter i beskatning og nationalisering af diverse virksomheder. Han har gode intentioner, men hvis mentaliteten er, at du når længst ved at snyde dine nærmeste, af altid at være lidt mere kvik en din nabo (gerne på hans/hendes bekostning), så er det ikke kun rammerne, der kræver radikale ændringer, men værdierne især. Jeg krydser fingre for Ollanta Humala, hvem jeg ville have stemt på. Desuden er han og Toledo (ekspræsident) de eneste, som rent faktisk går ind for demokrati og udlever det. Men jeg har lagt mærke til, at det betyder mere for peruanerne, at økonomien fortsætter med at vokse. Lige nu vokser den med 8 % årligt og har ligget stabilt der i snart 3 år. Hvad de ikke er klar over, at størstedelen af befolkningen ikke får gavn af de 8 %, men kun mærker en lille forøgelse af levestandarden. Men det vil de hellere mærke, end intet fremskridt, så de er meget nemme at tilfredsstille. Som min tía Gladys sagde, så ville hun stemme på Toledo, fordi under hans regeringsperiode, steg priserne på maden ikke. Det er, hvad har betydning her, det er hvad de nøjes. Der er ikke langsigtede overvejelser, bare det går fremad.