Jeg ankom tidligt tirsdag morgen i Limas lufthavn. Efter et toldtjek ventede Celia og lidt af hendes familie mig i ankomsthallen (noget traette, klokken var ikke 6 endnu – og alligevel var gamle bedstefar, papito, taget med), og Hector koerte os sikkert hjem gennem den ellers ret hektiske peruvianske traffik. Selvom mit spanske er meget daarligt (jeg har taget et bogkursus paa et par uger og kan ifoelge bogen 403 ord, hvis man taeller maanederne med – og dem kan jeg ikke), har familien vaeret virkeligt imoedekommende: De har lyttet taalmodigt, naar jeg forsoegte at sige noget paa spansk, og suppleret mig med gloser, de har forsoegt sig med deres eget engelske (”Hello!”, ”How are you?”), og de har spurgt ind til mig, selvom jeg sjaeldent har kunnet svare ordentligt udover et spaedt ”si”. Jeg var oprindeligt lidt nervoes for, hvor mange familiemedlemmer jeg skulle moede og holde styr paa, og hvor svaert det ville vaere at kommunikere, men det har altsammen vist sig at vaere ubegrundet.
Vi brugte de foerste dage i Lima, hvor Celia viste mig rundt. Jeg er sikker paa, at jeg aldrig kunne finde en ligesaa god guide, for hun kender byen godt og kan (modsat de fleste guides) faktisk tale mere end spansk. Desuden er det jo ikke helt daarligt at gense sin kaereste efter fire maaneder. Vi opfoerte os som turister den ene dag og besoegte nogle flotte monumenter fra conquistadortiden (altsammen opfoert i klassisk europaeisk stil, en smule barokt), mens vi guflede choclo con queso (majskolbe med ost) og snakkede med Alyssa, en af Celias rigtigt gode veninder fra spanskholdet; den anden dag moedte jeg saa resten af spanskholdet over en yoghurtis med fudge brownie og japanske vingummifrugter i den turistede og rige bydel Miraflores. Naar vi ikke opfoerte os som turister var vi familiehuset i San Juan de Lurigancho, hvor vi hang ud med Hector, spiste frokost med de lokale eller slentrede op og ned af gaden – jeg har ikke set meget af Lima endnu, men jeg fornemmer allerede, hvor stor, kompleks og overvaeldende byen er, og hvor meget svaerere den ville vaere at gaa til uden Celia. Det bliver dejligt at udforske den grundigere, naar vi kommer tilbage fra vores rejseri, men lige nu er det fantastisk dejligt at rejse rundt. Og saa skal jeg tilbage og have revance i fodbold - sidst gik det helt fint, men vi vandt desvaerre ikke nogen af vores kampe. Naeste gang vinder vi og har raad til at koebe sejrsoel.
Vores foerste stop efter Lima har vaeret Arequipa, den Hvide By, en stor matrix af en by, hvor alle veje og gader ligge parallelt eller vinkelret paa hinanden – i hvert fald i centrum, hvor de fleste turistattraktioner er. Her moedte vi Liv og Astrid, som vi nu rejser rundt med. Efter en kort, men meget oplevelsesrig og skide skaeg tur i byen loerdag, laa vi med toemmermaend soendag og saa James Bond ”Casino Royal”. Mandag udforskede vi klostrer, kirker og museer, og tirsdag tog vi afsted paa et trek til Colca Canyon, verdens naestdybeste canyon. Her gik vi omkring tre timer dagligt, sov i bambushytter, spiste god mad (bl.a. alpacakoed) og badede i charterblaa swimmingpools; vi fik virkelig valuta for pengene, moedte nogle (til tider lidt for) snaksagelige israelere og nogle spoejse og soede argentinske kvinder, og fik varmet op til trekket paa soendag til Macchu Picchu og Mt. Salkantay. Sidste dag stod vi op kl. 5 for at bestige en bjergside, inden solen stod for hoejt paa himlen (i starten var der helt sort, og vi gik med stearinlys og pandelamper) – og foerst efter denne heltemodige daad fik vi lov at spise morgenmad og hoppe i varme kilder (aqua termales), hvor 80 grader varmt vand kommer ud af klippevaeggen. Det bloedte de udmattede muskler op. Om aften hoppede vi paa en natbus til Cuzco, som var en skuffelse: vi havde valgt at opgradere vores saeder til cama (sovepladser) istedet for semi-cama (saeder man slaar tilbage), men vi sad i underetagen af dobbeltdaekkerbussen, hvor der var indelukket, og gulvet var vaadt med kondens fra vinduerne (et par boeger skulle til toerre bagefter). Desuden viste de en daarlig synkroniseret actionfilm og gav os smaa taepper. Men Cuzco har vaeret det vaerd – det er en ufatteligt smuk by, og jeg kan kun anbefale, at I googler det. Det bliver godt at se endnu mere af byen og feste paa vores partyhostel.
Jakob
PS: Jeg skal nok holde oeje med Celia, selvom det nok betyder, at vi ikke faar en ligesaa oplevelsesrig aften som i Arequipa.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar