lørdag den 23. april 2011

La Ley Seca

Jeg glemte helt at fortællet, at weekenden op til valget d. 10. april lå Peru helt øde. Valget her finder altid sted en søndag, som er de fleste eneste ugentlig fridag. Hvis man arbejder om søndagen og ikke får fri til at stemme, får man en bøde. For her er det en pligt at stemme. Men valgstederne har kun åbent til kl. 16, og Lima er jo en by med alt for mange mennesker, så det kan let tage op til tre timer for at komme til stemmeurnerne. For oveni de mega køer der er, så bliver de yngste peruaner (dvs. fra 40 år og nedad) sendt til udkantsområderne og stemme. Ingen ved rigtig hvorfor, sikkerhed eller fordi systemet bare er langt fra optimalt, men i hvert fald resulterer det i, at trafikken er endnu mere kaotisk end myldretiden i hverdagene. Hvad der normalt ville tage en halv time, tog den dag halvanden time mindst. Papá og jeg blev hjemme hele dagen, for det var ikke en dag til at tage på spadserture.
      Men grunden til at Peru op til d. 10. april lå helt øde, var pga. en lov med øgenavnet "den tørre lov". Det betyder, at man fredag og lørdag ikke må indtage nogen form for alkohol. Butikkerne må heller ikke sælge og alle bars og diskoteker er lukket. Politiet render rundt og tjekker op på folk, og finder de dig med en øl, får man simpelthen en bøde. Men det sværeste er nok at få fat i alkohol, fordi folk har det jo ikke med at være så lovlydige eller at have problemer med at bryde loven. Men det blev bare indendørs i stedet for det vante udendørs drikkeri.
      Jeg har svært ved at forholde mig til den lov, fordi man jo tænker, at folk er ansvarlige nok til at være i stand til at stemme den søndag. Men her er det måske anderledes, fordi der findes mange drukkenbolte, som drikker af fattigdom og manglende livsgnist. Desuden er det jo lovpligtigt at stemme, så det er måske en måde at hjælpe folk med at få stemt. Bøden er alligevel på næsten 200 kroner, hvilket her ikke er så lidt endda.

torsdag den 21. april 2011

Montañita

For lige at opsummere, hvad jeg egentlig har lavet her. Loerdag lagde jeg ud med at ankomme hertil kl. 22, hvilket var naesten to timer senere end forventet. Saa det var lidt kaotisk, men endte godt og jeg tog en taxa alene til Kamala, det sted vi bor. Vi bor i en by ved siden af Montañita, jeg kan bare ikke lige huske, hvad den hedder! Montañita er nok det eneste sted i Sydamerika, hvor man som kvinde kan tage en taxa alene, og jeg foelte mig slet ikke tryg i starten (jeg kommer jo fra Lima!), men har nu vaennet mig til tanken og synes, at det er fantastisk. Men efter at jeg fik sat mine ting af og taget et bad, smuttede vi i byen. Her starter festen jo kl. 24 eller senere. Jeg var hundesulten, jeg havde ikke rigtig spist, pga. koeresyge og toemmermaend fra torsdag aften i sidste uge. Daarlig kombi, men jeg var overraskende frisk og kylede en Burrito i munden, og saa var der doemt loerdag aften! Dans, reggaeton, salsa og loebe rundt paa gaden og snakke med alle mulige, du ikke kender. Det er faktisk ligesom Roskilde Festival, og folk knalder til hoejre og venstre. Det er i hvert fald ikke svaert at faa fat i en fyr. Hvis nogen narmer sig mig (oftest er det jo latinamerikanere, som er mest pres), saa siger jeg bare: "jeg stoler ikke paa sydamerikanere". Men jeg vil godt danse med dem. Men de siger jo saa meget lort, at det er til at kaste op over. At jeg har en kaereste, goer kun én mere interessant. I hvert faar vi danset hele natten.
      Soendag blev jo derefter med toemmermaend, sodavand og burger. Malin og jeg proevede at kurere det ved at bade i en times, og det hjalp faktisk. Det er saa skoent og sjovt at lege i boelgerne, naar man skal proeve at overkomme dem. Det har jeg brugt lang tid paa, alene og med Malin, Linnea eller baderingen. Det er en dejlig maade at vaagne paa. Resten af dagen (dvs. fra kl. 17, vi stod jo op kl. 14) laa vi i haengekoejer og slikkede sol, laeste og nappede. Det er livet!
      Mandag stop paa strandkyst. Vi gik fra by til by og tog bussen, som koerer hver 15. minut. Det var saa dejligt, havet og boelgernes brussen. Naah jeg nu har vaeret i Lima saa lang tiden midt inde i byen med kaos og larm. Vi spiste en masse laekkerier paa vejen; Bolón til morgenmad, som er stegt baban rullet sammen med fetalignende ost, serveret som en rund kugle. Her spiser de jo ikke kartofler til tilbehoer, men banan. Stegt banan i diverse skabninger, og det er laekkert men fedt! Derefter stod den paa cheesecake, frugt og til aftensmad sushi i Montañita. Jeg kunne ikke dy mig, selvom man jo burde spise lokalt!
      Tirsdag havde vi igen svaert ved at komme ud af roerte, da mandag pludselig var blevet lidt af en festaften. Saa det blev faktisk naesten endnu en soendag, men vi kom da til Libertad de Bolívar, hvor vi spiste med udsigt udover vandet til solnedgangen. Solen gaar jo ned paa en times tid. Vi spiste rejer og bananflager. Her er de jo specialister i seafood, og i stedet for suppen caldo de gallina, som peruanerne spiser (suppe af hoensebouillon, dvs. man koger det op med kylling), saa spiser de caldo de pescado her til forret. Dvs. suppen har smagt af fisk. Ikke lige min yndling, nu hvor jeg faaet det daarligt et par gange af fisk.
      I dag staar den paa Salinas, som er en by halvanden time herfra. Man kan ikke lave saa meget her i omraadet andet end at besoege byerne langt kysten og gaa ture. Saa er der surfing og dykning, men det har jeg ikke rigtig tid til at laere. Men bodyboard lejede vi i gaar, og det var saa sjovt. Jeg tror efterhaanden, at alle der var paa stranden i gaar saa mig noegen. Bikinien har det jo med at falde af, naar men vaelter rundt i boelgerne. Linnea og jeg fik ret godt fat paa teknikken til sidst. I aften er der Ladies' night, og i morgen kl. 5.45 skal jeg tage bussen til Guayaquil for saa at komme til Lima. Det bliver vist en all-nighter, maaske igen med toermmermaend i bussen.
      Saa for lige at opsummere, har det vaerte ligesome et sommerhus ophold, fordi Malin og Linnea jo har vaeret her saa laenge og bor i deres egen cabaña (hytte), og de kender alle folk. Men nu glaeder jeg mig til at skulle rejse rundt. Det har vaeret skoent at tale med alle turisterne og hoere deres historier. Man bliver jo saa rejselysten.
     

¿Por qué no?

Montañitas synonym. Befinder mig paa Ecuadors kyst, hvor der er de smukkeste sandstrande og 30 grader varmt, selvom det er vinter. Her er vinter bare, at det regner. Det goer det til gengaeld ogsaa i store maengder. Troperegn om natten, naar man er paa vej hjem fra byen. Det betyder, at selvom om det er kyst er det helt vildt frodigt og groent, med palmetraer og diverse buske. Folk bor i huse, hvor tagene er lavet af palmeblade, og dem der bor taet paa kysten bor i huse, der lige er loeftet en etage paa bambusstaenger. Det kunne jo vaere, der kom en Tsunami. Beliggenheden er i hvert fald ret udsat, naar der sker jordskaelv i Stillehavsomraadet. Da der var jordskaelv i Japan skulle de evakuere op i bjergene, men i sidste ende skete der faktisk ikke noget!
      Dette omraade af kysten er et surferparadis. Boelgerne er store og ikke saa voldsomme. Jeg har desvaerre naaet at proeve det, nok pga. Montañitasyndromet. Det er svaert ikke at tage i byen, og naeste dag er det svaert at faa noget konstruktivt ud af dagen. Men det lykkedes da Linnea og jeg at komme paa udflugt i gaar. Vi tog til Dos Mangas, en lille flaekke oppe i bjergene. En halv time fra kysten begynder bjerglandskabet, som er fyldt med semi-regnskove med et meget fugtigt klima. Det var utroligt, hvilke forskellige klimaer vi oplevede paa den halve time i taxa fra Kamala (hvor vi bor). Fra kyst til Sverigelignende til jungle. Sverigelignende vil sige, at der er bakker fyldt med hoeje traer og masser af graesstepper langs bakkerne/bjergene! Der skulle vi paa El Sendero de las Piscinas, en tur hvor man gaar eller rider paa heste (som vi valgte) ind til junglen, hvor der er fyldt med naturlige vandreservoirs, skabt ved vandets erosion, naar det loeber ned at bjernene. Utroligt smukt, og vi fik lov til at bade i det friske ferskvand. Guiden sagde, at vandet ville vaere meget koldt, men altsaa han er jo Ecudorianer, "meget koldt her" er "mmm smaalunt" i danske termer. Saa det var skoent og eftersigende kurrende mod stress. Men altsaa jeg er jo ikke meget for smaakryb og dybe vandhuller, hvor jeg ikke kan se bunden, saa det var ikke saa afstressende for mig. Jeg havde i hvert fald svaert ved at slappe af, naar der sad kaempe edderkopper lige over vandkanten. Det er jo mig i en noeddeskal. Jeg maa vist traene mit indre naturmenneske!
      Sidder nu med ondt i benene, bagdelen og laarene. Naar man ikke er vant til at ride paa heste, saa var det lidt af en oplevelse. Linneas hest blev bundet fast til guidens hest, fordi hun ikke kunne styre den, mens min hest og jeg eklarede os alene. Den havde bare den lille vane, at hver gad det gik stejlt nedad, synes det var sjovt at begynde at galopere. Der var flere gange, hvor jeg troede jeg skulle falde af, men man sidder jo overraskende godt fast paa saadan én. Turen var en halvanden time paa hest derhen og halvanden time tilbage. Det var godt vi ikke gik turen, fordi der er saa fugtigt og varmt, saa det var rart at vi bare kunne sidde og nyde. Efter den halvanden time, stod vi af heste og gik en halv times tid op ad den det vandloeb, hvor de der vandreservoirs er dannet. Det var den dejligst tur!

torsdag den 7. april 2011

Præsidentvalg 2011

"Los vivos viven de los tontos, y los tontos del trabajo"
Dette er kort sagt, hvordan peruanerne her i de fattigere del, dvs. over 50 % af befolkningen, tænker. Det er i hvert fald svært ikke at have det sådan. "De kvikke lever af de dumme, og de dumme lever af deres arbejde". Med andre ord, men er smart og vågen, hvis man formår at snyde de mindre kvikke.
      Papá og jeg var til "mitin", a la det engelsk "meeting" for det peruanske parti "Gana Perú" ("Vind Peru!"), hvor præsidentkanditaten Ollanta Humala, den eneste venstreorienterede kandidat. I kan nok forestille jer, han ikke er så populær blandt den rige del af befolkningen, fordi han foreslår en masse beskatning og en mere nationalistisk politik over for de udenlandske virksomheder. Fx mere beskatning på mineriet, som udgør over 50 % af Perus eksport. I al fald var pladsen "2 de mayo" fyldt med Ollanta-tilhængere, og der var masser af politisk propaganda. Ollanta kom på scenen kl. 20, og lovede mange ting til peruanerne. Bl.a. gratis skolegang inkl. morgenmad og frokost, gratis sundhedssystem, hvor de først tjekker helbredet og ikke pungen, en demokratisk regering, hvor de tidligere korrupte politikere skal retsforfølges, sikkerhed og mere politi, og en forøgelse af minimumslønnen med 50 % til at starte med. Lighed er blandt hans mærkesager. 
      Det var dejligt at høre de her tanker, men det er svært at tro på, at faktisk kan lykkedes. Pengene vil han lede efter i beskatning og nationalisering af diverse virksomheder. Han har gode intentioner, men hvis mentaliteten er, at du når længst ved at snyde dine nærmeste, af altid at være lidt mere kvik en din nabo (gerne på hans/hendes bekostning), så er det ikke kun rammerne, der kræver radikale ændringer, men værdierne især. Jeg krydser fingre for Ollanta Humala, hvem jeg ville have stemt på. Desuden er han og Toledo (ekspræsident) de eneste, som rent faktisk går ind for demokrati og udlever det. Men jeg har lagt mærke til, at det betyder mere for peruanerne, at økonomien fortsætter med at vokse. Lige nu vokser den med 8 % årligt og har ligget stabilt der i snart 3 år. Hvad de ikke er klar over, at størstedelen af befolkningen ikke får gavn af de 8 %, men kun mærker en lille forøgelse af levestandarden. Men det vil de hellere mærke, end intet fremskridt, så de er meget nemme at tilfredsstille. Som min tía Gladys sagde, så ville hun stemme på Toledo, fordi under hans regeringsperiode, steg priserne på maden ikke. Det er, hvad har betydning her, det er hvad de nøjes. Der er ikke langsigtede overvejelser, bare det går fremad.

søndag den 3. april 2011

24 kr rigere

Har undervist i engelsk i dag med tømmermænd! Det er to piger, som har brug for noget lektiehjælp i engelsk, så nu er de mine elever. Vældig søde. Den ene er lærenem og meget udadvendt. Hun spørger mig hele tiden om DK og har add'et mig på Facebook. Mens anden bare kommer for at få lavet sine lektier. De går begge i 6. klasse og lærer stadig farverne, at bøje "to be" og andre basale ting. Deres bøger lægger op til et højere niveau, men det er tydeligt at se, at pga. undervisningsformen her, så lærer de kun en brøkdel af alle de noter, de skriver. Her har lærerne slet ikke noget ansvar for elevernes faglige udfoldelse. Det er børnene og deres forældre, der har ansvaret, lærerne giver dem kun redskaberne. Det er helt forfærdeligt. Så kan I jo godt forestille her, hvordan det også øger den social ulighed. Og så har de udover det, en syg orden her. Udover de alle har dem samme skrift, fordi det er jo en måde at disciplinere på, så skal de skrive deres noter med kuglepen, og bruge retteblæk, hvis de laver en fejl. Alle store bogstaver og tegn skrives med rød, mens resten er i blå. Jeg tænker, at det måske har noget at gøre med, at de ikke har samme adgang til bøger, så deres noter er ligesom deres skolemateriale, og derfor er det jo ret vigtigt, at de er læsbare. For her har de jo eksamen hver år fra 1. klasse.
      Her forleden læste jeg min fætters Historie-noter. Det var bare en komprimeret tekst om en bestemt periode. Romantikken, vist nok. Meget overfladisk og meget lidt uddybende. Det var som taget ud fra et leksikon. Så jeg kan godt forstå, der er småuvidende her, når deres intellekt på ingen måde bliver stimuleret. Jeg tager 5 soles i timen, hvilket skulle være ret billigt. Jeg synes jo bare det er hyggeligt, og jeg behøver ikke at forberede mig.

fredag den 1. april 2011

Mine første køretimer

Så har jeg været på min anden køretime i dag. Det gik betydeligt bedre i dag, fordi jeg slappede mere af, og derfor ikke havde problemer med koblingspunktet. Han sagde dog, at jeg er nødt til at øve mig ved siden af, fordi fem køretimer ikke plejer at være nok for folk. Besynderligt, ikke? At de ligefrem regner med, at du øver dig i din egen bil, fordi det er åbenbart normalt her bare at køre rundt uden kørekort. Som sagt, at gå på køreskole er ikke obligatorisk, man kan godt, hvis man er autodidakt, går op til eksamener med det samme. Det er, hvad de fleste har gjort. Men nu er det ved at ændre sig lidt, flere unge er begyndt at tage køre- og teoritimer, fordi politiet er begyndt at være mere emsige, og faktisk giver folk bøder for værste lovovertrædelser. Men der er langt igen. 
      For lige at give jer et indblik i, hvor den trafikale situation er, så respekterer de for faktisk ikke rigtig nogen færdselsregler! Vigepligt afhænger af den, der først stikker snuden frem, ligeså med overhalinger. I dag skulle jeg lave en u-vending på en stor hovedvej, som blev delt af en midterrabat. Et sted på midterrabatten var der hul, så man kan dreje til venstre eller lave u-vending. I det jeg skal til at lave min vending, kommer en modsatkørende billist, som også skal dreje til venstre, dvs. min højre. Han er jo lidt mere rutineret, og er derfor foran mig. Han vælger så, fordi det er ham mest bekvemt, at dreje i venstre side i stedet for højre, så jeg skal pludselig dreje meget mere skarpt, end jeg lige havde forventet. Det ender med, at min kørelærer måtte bremse for mig, fordi jeg ikke bremsede hårdt nok, fordi jeg slet ikke havde forventet, at det her kunne ske. Så siger han: "se, derfor skal du altid helt ned i tempo, når du vil dreje", i stedet for at give den anden bil skylden for faktisk at køre i den forkerte side! Men nej, her i Peru hedder det sig, at man bare må tilpasse sig de situationer, man bliver udsat for. Så udover de gængse ting, man skal kigge efter, når man kører, såsom de andre biler, skiltning og generelle færdselsregler, ja, så skal man helst forvente det værste fra folk, undgå dybe huller i vejen og alle de uskiltede vejbump. Faktisk vil jeg vove at påstå, at de ikke overholder noget anden end at køre i højreside.