torsdag den 3. december 2015

Chiloe

I går gik turen til nationalparken Chiloe, hvor vi gik os en tur langs stranden på 7-8 timer. Destinationen  var en smuk strand Cole Cole af caribisk udseende, og på vejen boede der "indfødte", som har boet her altid, og som lever af at fange muslinger af alle slags samt at flette kurve og strikke. Det er ikke meget man hører om de her indfødte, de lever parallelt med resten af øen, men holder sig for dem selv og gifter sig internet med hinandens kusiner og fætre. En kvinde hjalp os med at vise vej på ruten - hvilket vi ikke havde brug for - og bagefter bad hun om en skilling. Dette er nok tegn på netop hvor mange turister, der går denne rute i højsæsonen. I går var vi kun seks mennesker på hele ruten.

Vi er så heldige at bo på et hostel, hvor Evans chilenske værtsfamilie altid indlogerer sig, når de besøger øen. Hector og señora América hedder parret, der ejer det. De har også et catering-firma med kager, hvorfor hytten altid lugter af ny agte lækkerier. De er hjælpsomme og simpelthen så søde og inviterer altid til en aftenkaffe, når vi kommer hjem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar