lørdag den 31. oktober 2015

Gays night out

I går fik Martine (min danske og ålborgensiske sambo) fornøjelsen af at tage i byen med vores anden chilenske sambo Ernesto og nyde godt af det homoseksuelle natteliv. Ernesto er homo og det er hans venner primært også. Han skriver lige nu bacheloropgave omkring Chileneres forhold til homoseksualitet, som selvfølgelig er meget blandet, men som i grove træk kan karakteriseres af at de ældre generationer enten afskyr det ellers blot ikke accepterer/kendes ved det, og så de nye generationer, som enten ikke vil kendes ved det og har et distanceret forhold til eller modsat dem, som er mere liberale og åbne. De fleste chilenere vi møder er af sidstnævnte, fordi det jo er studerende eller blot metrolitanere, som elsker byen for dets diversitet. Faktisk har jeg bemærket, at mange udvekslingsstuderende bor med homoseksuelle, hvilket jeg gætter på skyldes, at vi nok generelt er mere åbne overfor for homoseksualitet end den gennemsnitlige unge chilener. Det er blot et gæt.

Anyhow så var vi inviteret til Biancas 29-årige fødselsdag i går,hvor vi var de eneste heteroseksuelle. Bianca fortalte bla hvordan hun som barn havde spillet fodbold og hendes veninders forældre derfor ikke lod dem lege med hende. Men det skal siges, at de er kommet igen. Det homo- og alt-mulig-seksuelle miljø er kæmpe her og der er mange af dem i hele gadebilledet af byen. Men blot det, at de omgås primært hinanden, fortæller alligevel, at de jo stadig er en minoritet, som hele tiden skal kæmpe for at retfærdiggøre sig selv.

onsdag den 28. oktober 2015

Caballeros = gentlemen

Lige et hurtigt indspark. Som I nok er klar over er de fleste latinamerikanske fyre i det daglige nogle vaskeægte gentlemen, som holder og åbner dig, betaler for drikkevarer og mad og rejser sig op for én i metro og bus og generelt bar gør livet lidt praktisk lettere for kvinderne. I starten  kan I jo nok forestille jer, at man bliver irriteret som dansker, og tænker "hvad har du gang i, tror du ikke godt, at jeg holde døren selv", eller "bare fordi jeg er kvinde kan jeg jo godt stå op"  osv, men jeg kan til gengæld fortælle, at man alt for hurtigt vender sig dette. Forleden i bussen på vej hjem fra stranden følges jeg med Camilla og hendes danske kæreste. Da vi så skal ud af bussen går hendes kærester ind foran mig (vi kom fra hver sin side af gangen, men han var nok et par centimeter foran mig) og jeg var nær gået lige ind i ham. For jeg har vænnet mig til, at en fyr altid holder tilbage for en kvinde. Der kan man bare så, hvad vane (og forgodtbefindende) gør ved én!

tirsdag den 27. oktober 2015

Semester snart slut.

Jeg har vist forsømt mine fans i et stykke tid 😉

Jens har jo været på besøg i en 3 1/2 uges tid, hvor tiden fløj og hvor savnet kun er blevet større efter at han tog hjem igen. Vi tog flyet ned sydpå i 11 dage til Patagonien og hvor det Sydamerikanske kontinent ender, hvorpå der er en ø kaldet Tierra del Fuego før Antarktis er næste og sidste stoppested. Regionen hedder også Magallanes y Antártica, pga. Magellan-strædet og den lille spids af Antarktis, hvor Chile har en base.

Vi tog til gengæld først lidt op nordpå til nationalparken Torres del Paine, som har en fantastisk vandretur, som kan gås på min 3 dage. Vi valgte at gøre det med fuld oppakning og forplejning til 5 dage. Vi havde lejet et skod telt og liggeunderlag. Udsigten er fantastisk med en gletsjer den første dag og turkisblå søer i alle retningerne. Man går rundt om en bjergformation og et sted, var der så meget sne på bjerget, at der hver 5-10. minut kunne høres og ses laviner ned langs bjerget. Et smukt syn især for brasilianere og andet folk, som kommer fra lande uden sne. Af dyreliv var der en masse fugle, som alle pga. vinden foretrak at vandre henover jorden en af flyve samme distance. Ligeså med landskabet var det præget af en meget kraftig vind, hvorfor træer og buske tydeligt var drejet i en retning. Der skulle eftersigende også være pumper, som Jens og jeg næsten for en hver tænkelig pris gerne ville have spottet. Men de er menneskesky og i virkeligheden nok ikke typen, man egentlig har lyst til at møde. Ellers var naturen tør og gold, hvor for man kun i bestemte aflukkede arealer måtte lave mad på sit medbragte gasblus.

Turen var hård, hårdere end forventet, fordi vi vandrede rundt om en bjergformation, og der var masser af små højderygge vi konstant skulle passere over, hvilket er hårdt for baller, lår og psyken. Meget op og ned og op og ned og Jens helbred var slet ikke med ham på den tur! Hyggeligt var det dog, fordi alle vandrer den samme rute, så man møder de samme mennesker igen og igen vi nåede at blive gode venner med et chilensk /spansk par, et britisk/tysk vennepar og et chilensk vennepar. Sidste aften samlede vi alle resterne fra vores medbragte mad og kokkerede en "last supper" og nød rødvin og øl foran pejsen. Og så skal det ellers siges, at vi ikke havde en enkelt dråbe regn på trods af at det var uden for sæsonen. Så vi var virkelig heldige!