mandag den 30. november 2015

Next Stop Chiloe

Mine damer og herrer. Så er jeg på farten. Efter 4 måneder og to uger efterlader jeg Santiago fuld af lettelse over at skulle væk fra denne forfærdeligt urimelige storby, som er fyldt med mennesker uden tillid til hinanden og tro på mennesket. Uden visioner, fordi du simpelthen altid bliver holdt nede, medmindre du er rig og har de rigtige bekendtskaber. Så det eneste jeg er trist over, er at jeg ikke længere skal bo med Ernesto, Sophia, Camilla og Martine. Det har været en fantastisk oplevelse, et dejligt hjem med både danskere på den ene side og chilenere på den anden side. En perfekt cocktail. Jeg har nu også prøvet at bo med hund, og de er jo søde, selvom de lugter. Så det er jo godt at blive bekræftet i, at man er til katte. Hjemmet har særligt været specielt pga. Ernesto og Sophia. Sophia er ejeren af huset omkring 28, har levet sit liv i sus og dus, fordi hun fik et godt betalt job, men som endte med at køre hende psykisk ned. Så hun investerede sine penge i et hus, hvor vi boede, som hun dag for dag renoverer og vedligeholder. Så hun er næsten altid hjemme, hvorfor det er sjældent, at man var alene hjemme. Hun er noget af en personlighed, den slags, som er meget bestemt og har meninger om alt, også selv om hun ikke rigtig ved meget om emnet, så har hun altid en kraftigt mening. Meget udansk, fordi vi for det meste forsøger at argumentere for vores meninger sagligt og videnskabeligt, dvs. med en tredjeparts mening, men Sophia mere slynger sin egen personlige mening ud ud fra hendes egen personlig erfaring. Dermed ikke sagt, at hun ikke er klog og ved meget, for det gør hun. Hun har læst økonomi, så hun kan om nogen fortælle dig, hvor uretfærdigt hendes land er. Fx ejer 7 chilenske mænd hele kysten, og Chiles kyst er enorm!!  Hun har også ben i næsen, og der går ikke langt fra tanke til tale. Hun har temperament og taler som en fra gaden, så man skal ikke oppe at toppes med hende. En skøn personlighed!

Ernesto er simpelthen den sødeste og hyggeligste fyr, som man krammer og laver spontane aftaler med. Han er i gang med at aflevere speciale, og bruger det mest af tiden på sine venner, fester, sove og komme for sent på arbejde eller slet ikke at tage på arbejde. Han er altid klar på en fest.

mandag den 2. november 2015

Latinamerikas bedste uni

No Mit uni er nr 250 på verdensranglisten over universiteter. Nr. 1 i Latinamerika. Hvorfor jeg havde høje forventninger til universitetet. Men tilsyneladende alt for høje. Niveauet er uden tvivl højt nok, de har dygtige profesorer/undervisere, hvor mange af de undervisende er førende inden for deres respektivt felter. Til gengæld er undervisningen helt ad helvedes til. Jeg ved slet ikke, om de kender til pædagogik eller at give lige muligheder til folk, som kommer fra forskellige sociale lag og baggrunde. Mit universit i Danmark påtager sig ansvaret for deres undervisning til eleverne ved at sørge for en så givende undervisning, at hvis du er aktiv og tilstede til hver time (både forelæsning og grupperegning), så er du i stand til at lave dine afleveringer og  sandsynligheden for at du består er over 90%. Dette er kæmpe opgave, som de hvert år vha. elevernes evalueringer forbedres så meget som muligt. Her er det dog omvendt verden. Underviseren bærer intet ansvar, og selve undervisningen og timerne på universitet forbereder dig 15%, resten af informationen skal du selv søge og der gives ingen redskaber til dette. Der er en lang bibliografi vedhæfte kursusbeskrivelsen, men ingen lektier eller direkte referencer til kapitlets ej heller, om den ene bog er bedre end den andet osv.
Så fordi jeg har taget svære fag er jeg også endt i den situation, at jeg har dumpet flere test, simpelthen  bl.a. Fordi jeg ikke har arbejdet så meget ved siden af forelæsningerne, fordi jeg ikke anede, hvad jeg skulle arbejde på. Og pludselig fik jeg svære opgaver og test, og så gik det op for mig, at niveauet er højt, og at du fuldstændig selv har ansvaret for at følge med. Så thank God, at jeg har sådan en god bagage med fra DK.
Men vi er jo stadig i Sydamerika og Universitetet er en business, så de er interesseret i at bestå os, så efter at have en samtale med alle mine undervisere, lyder det som om, at jeg nok skal bestå, så længe jeg viser "aktiv deltagelse"  resten af tiden. Men det er ikke kun mig, fordi jeg et udvekslingsstuderende, der kan snakke med underviserne, det kan alle tilsyneladende. Så det er et underligt system, hvor du kan gøre meget, så længe du med eget initiativ søger underviserne. Hvilket er meget forvirrende for en dansker, som er vant til klare og lige regler for alle. Men her kan du snakke dig til mange ting. Jeg er efterhånden også blevet god til "at spille dum", at det er helt forfærdeligt. Da vi var i Patagonien missede jeg et experiment /laboratorium-time, og for ikke at komme, skal man have lægeerklæring. Men da de spurgte mig om, hvorfor jeg ikke havde deltaget den dag, sagde jeg på så gebrokkent spansk jeg nu kan og med et blik, som om jeg ikke kunne forstå, hvad problemet dog var, at min familie jo var på besøg... Og så kiggede han bare opgivende på mig og sagde. "ok, bare send mig en mail med hvorfor". Forfærdeligt, som man vender sig til det.
For at understrege, at det er en business, fik jeg at vide, at de har ikke re-eksamener her. Chilenerne siger, at det er fordi, at universitet er sådan en stor business, så systemet er sådan indrettet, at man ikke kan tage re-eksamen, men skal tage kurset igen, så de kan tjene flere penge på elverne! Samt at deres uddannelser forlænges, dvs de er 5 år om at få en uddannelse som svares til vores bachelor i niveau. Til gengæld har de fag som fodbold, klatring og andre fylde-fag. Skørt, skørt!