Mine nye veninder. Mødte dem i lørdags i Miraflores. Jeg hørte dem tilfældigvis snakke, da de kom ud af en Magasinlignende butik. Jeg blev helt glad, helt overrasket. Det var en meget uventet situation. Så jeg gik en stykke tid bag dem og lyttede, for skulle jo lige være sikker på, at de rent faktisk talte dansk. Jeg følte mig ret stalkeragtig, at jeg sådan rendte i hælene på dem. Da jeg endelig fik taget nok mod til mig til at gå hen og hilse på den, turde jeg ikke alligevel og gik bare forbi dem. Det slog mig, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige, og at de bare ville tro, at jeg var en freak, så jeg gik lige to omgange rundt om parken, mens de sad på græsset og snakkede. Det var ret komisk, jeg følte mig i hvert fald utilpas.
Men heldigvis forløb alt præcis modsat af hvad jeg frygtede. De blev vildt glade, inviterede mig med i byen, og har nu hyret mig som guide/spansklærer mm, denne her uge, de er her. Linnea er fra Ålborg, men bor i København. Malin er fra Göteborg. De er nogle friske unge piger, som elsker fyrenes opmærksomhed, elsker at det er billigt, elsker stranden og det søde liv. Papá og jeg har inviteret dem med i aften til koncert med William Luna, det er jo valentinsdag. De glæder sig rigtig meget og er positive over at komme til at opleve andet end Miraflores-Lima, som en amerikansk backpacker sagde i går, overhovedet ikke er repræsentativt for Peru.
Lørdag aften endte jeg med at leje en et værelse (dvs. en seng i et dormbed) på deres hostel, fordi jeg ikke turde tage hjem om natten, og fordi der ikke er nogen taxaer, der kører hjem til det område, hvor jeg bor. Det var et vildt hyggeligt hostel, Kokopelli, med penthouse-bar, hvor vi drak drinks og fik introduceret hinanden. Men de fleste af jer ved jo, hvor dårlig jeg er til at forstå svenskere, men Linnea er rigtig sød til at oversætte. Og Malin vil gerne lære dansk, så det hele gik op i en højere enhed ! Søndag brugte vi så på at spise morgenmaden, som var inkluderet i overnatningsprisen: toast med bacon og æg. Så kan I jo selv forestille jer hvor lidt peruansk Miraflores er. Og så spiste jeg jo bacon, for de havde ingen vegetarret, og jeg var sulten og nærig efter at have brugt 50 soles natten inden... I Zarate-penge er det jo 10 dages frokoster. På cafeen blev vi et godt stykke tid, læste "latinamerican edition" of cosmopolitan og drak lækre friskpressede og frisklavede juice. Mums.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar