Latinamerikas bedste uni

No Mit uni er nr 250 på verdensranglisten over universiteter. Nr. 1 i Latinamerika. Hvorfor jeg havde høje forventninger til universitetet. Men tilsyneladende alt for høje. Niveauet er uden tvivl højt nok, de har dygtige profesorer/undervisere, hvor mange af de undervisende er førende inden for deres respektivt felter. Til gengæld er undervisningen helt ad helvedes til. Jeg ved slet ikke, om de kender til pædagogik eller at give lige muligheder til folk, som kommer fra forskellige sociale lag og baggrunde. Mit universit i Danmark påtager sig ansvaret for deres undervisning til eleverne ved at sørge for en så givende undervisning, at hvis du er aktiv og tilstede til hver time (både forelæsning og grupperegning), så er du i stand til at lave dine afleveringer og  sandsynligheden for at du består er over 90%. Dette er kæmpe opgave, som de hvert år vha. elevernes evalueringer forbedres så meget som muligt. Her er det dog omvendt verden. Underviseren bærer intet ansvar, og selve undervisningen og timerne på universitet forbereder dig 15%, resten af informationen skal du selv søge og der gives ingen redskaber til dette. Der er en lang bibliografi vedhæfte kursusbeskrivelsen, men ingen lektier eller direkte referencer til kapitlets ej heller, om den ene bog er bedre end den andet osv.
Så fordi jeg har taget svære fag er jeg også endt i den situation, at jeg har dumpet flere test, simpelthen  bl.a. Fordi jeg ikke har arbejdet så meget ved siden af forelæsningerne, fordi jeg ikke anede, hvad jeg skulle arbejde på. Og pludselig fik jeg svære opgaver og test, og så gik det op for mig, at niveauet er højt, og at du fuldstændig selv har ansvaret for at følge med. Så thank God, at jeg har sådan en god bagage med fra DK.
Men vi er jo stadig i Sydamerika og Universitetet er en business, så de er interesseret i at bestå os, så efter at have en samtale med alle mine undervisere, lyder det som om, at jeg nok skal bestå, så længe jeg viser "aktiv deltagelse"  resten af tiden. Men det er ikke kun mig, fordi jeg et udvekslingsstuderende, der kan snakke med underviserne, det kan alle tilsyneladende. Så det er et underligt system, hvor du kan gøre meget, så længe du med eget initiativ søger underviserne. Hvilket er meget forvirrende for en dansker, som er vant til klare og lige regler for alle. Men her kan du snakke dig til mange ting. Jeg er efterhånden også blevet god til "at spille dum", at det er helt forfærdeligt. Da vi var i Patagonien missede jeg et experiment /laboratorium-time, og for ikke at komme, skal man have lægeerklæring. Men da de spurgte mig om, hvorfor jeg ikke havde deltaget den dag, sagde jeg på så gebrokkent spansk jeg nu kan og med et blik, som om jeg ikke kunne forstå, hvad problemet dog var, at min familie jo var på besøg... Og så kiggede han bare opgivende på mig og sagde. "ok, bare send mig en mail med hvorfor". Forfærdeligt, som man vender sig til det.
For at understrege, at det er en business, fik jeg at vide, at de har ikke re-eksamener her. Chilenerne siger, at det er fordi, at universitet er sådan en stor business, så systemet er sådan indrettet, at man ikke kan tage re-eksamen, men skal tage kurset igen, så de kan tjene flere penge på elverne! Samt at deres uddannelser forlænges, dvs de er 5 år om at få en uddannelse som svares til vores bachelor i niveau. Til gengæld har de fag som fodbold, klatring og andre fylde-fag. Skørt, skørt!