Física del Sólido Avanzado

VEfter overskriften ved jeg bare, at interessen hos dig steg 😉 Hver mandag og onsdag har jeg mit svære fysikkursus, som udover at være et niveau lidt for højt for mig har en underviser, som taler med 100 km i timen. Hurtigere end en færing og jeg kan kun med nødt og næppe, på et mix af dansk, spansk og engelsk,  nå at skrive noter. Det er svært at beskrive, hvor hurtigt de taler hernede, men det er sådan, at hver gang man går og synes, at ens spanske i hvert fald er blevet bedre, så skal du bare hænge ud med en gruppe chilenere, og så har du bare lyst til at sætte dig og ned og græde og tænker, at det her kommer du aldrig til at lære.

Men mine timer mandag og tirsdag er mine yndlings. Af to grunde: faget er interessant og underviseren simpelthen den bedste, som formår altid at uddybe og gennemgå de elementære ting, når han kan se på os, at vi måske har tabt tråden lidt. Enormt sympatisk fætter! Den anden grund er Daniel, min anden studiekammerat i faget. Men eneste studiekammerat. You heard me: vi er kun to elever. Fordi det lidt er et specialkursus. Og Daniel, som er ved at være færdig med sin kandidat, er autist eller noget i den dur, og er det dejligste menneske på jorden af flere grunde. Udover at han er yderst hjælpsom med alt, hvad jeg spørger om, så er han simpelthen så rar at være sammen med. Han tager nemlig ikke hensyn til mit niveau af spansk, når han taler og så retter han mig, selv hvis jeg siger det mindste forkert, fx en forkert artikel eller forkert udtale. For situationsfornemmelse har han ikke altid. Så når jeg spørger om en lille ting, måske lidt til samfundet til uni, så starter hans hjerne en større præsentation af emnet, og jeg får altid en udførlig beskrivelse af, hvordan tingene er og hvorfor. Han er meget belært, og man kan mærke, hvordan han sluger information til sig. Han refererer tit til undersøgelser, og har altid flere synspunkter på et emne. Og som sagt, så taler han til mig, som han ville tale til enhver chilener, der bliver ikke taget hensyn. Heldigvis følges vi kun 3-5 stop på vej hjem i metroen, for i han er ikke til at stoppe, når han først er gået i gang. Men han er så dejlig at hænge ud med. Jeg elsker, at man kan lægge alle alt væk, hvad der hedder at skulle agere eller være på en bestemt måde, for Daniel er bare sig selv altid og 100%, hvilket gør, at man også selv kan være det i hans selskab. Skøn fyr. Fx siger han til mig hver gang, at jeg ser træt ud haha, som i at jeg ikke lige har været  i bad eller ikke har set mig selv i spejlet et stykke tid.