søndag den 13. december 2015

Termales geométricas

I dag skulle det ustoppelige regnvejr nydes i Termas geométricas. Grundet den evige vulkanaktivitet besidder dette land selvfølgelig også masser af varme kilder, som kan nydes til forskellige priser.  I dag forkælede jeg mig selv med en af de mere luksuriøse udgaver,  hvor der var omkring ni bassiner,  alt fra 37°-45° C.  Som altid når jeg begiver mig ud på egen hånd,  bliver jeg urolig for om jeg ender alene på turen, men jeg glemmer,  at der altid er andre solo-rejsende som mig. Turen var 2 timer hver vej i en lille 12 personer bus,  hvor halvdelen af vejen er på grus og med kurvede rute a la Sverige,  så mens jeg halvsov havde jeg begge veje kvalme - så jeg er stadig ikke helt ovre min tendens til at blive køresyg!

Efter bussen fulgtes vi alle til omklædningsrummene, og en Chilensk pige og jeg faldt i snak.  Efterhånden antager folk,  at jeg er chilener - ikke fordi jeg ligner én,  jeg er nemlig alt for mørk,  men fordi min accent efterhånden er blevet så lækker, at jeg i 2-5 minutter kan være overbevisende nok til at de tror,  jeg er indfødt. Jeg snakker dog stadig for langsomt og min mørke hudfarve gør mig også mistænkelig. Men til jeg får efterhånden sneget mig ind i naturparken og på busruterne ktil chilensk/nationalpris, bare jeg ikke siger for lange sætninger. På hostelsne er andre rejsende tit er de nysgerrige,  fordi jeg både kan tale engelsk og spansk flydende. Så det tager jeg som et kompliment. Mange rejsende er imponerede over,  at jeg behersker tre sprog, men det er kun sjovt indtil der kommer en fra Østeuropa, eller en schweizer eller andre multilinguistiske heldig-hoveder.  Marcela spurgte mig derfor,  om jeg også var chilener,  og fra da hyggede hende og jeg i de varme bassiner.  Det dejlige ved Chile er,  at man faktisk har mulighed for at møde chilenere på turisthostelsne,  fordi de også har kultur for at rejse rundt som backpackere i deres eget land,  hvilket ikke er så underligt,  når landet er så rigt med natur.  Marcela er journalist og fortalte mig om hendes 20-årige studiegæld (penge lånt af statsbanken) og hendes første månedsløn på 2000 kr som nyuddannet.  Nu tjener hun omkring 9000 før skat med en 5-årig uddannelse og anser det for et godt job.  Vi taler om et land,  hvor priserne måske er 20 % billigere end i Danmark,  og nogle ting er endda lige så dyre.  Hun har efterhånden med hendes arbejdserfring specialiseret sig i økonomi,  og fortalte bl.a.,  hvordan den økonomiske stilstand,  som er rimelig global eller i hvert fald regional her i kontinentet bruges imod den nuværende venstreorienterede regeringen.  Hun fortalte,  at hun hver dag kæmper for at fortælle sandheden,  men at det er svært,  fordi alt kan købes i det her land og især nyhederne,  som altid vil fortælle en historie til fordel for landets rigeste og mest magtfulde,  så de kan beholde deres magt. Må indrømme, at selv jeg som turist føler kæmpe afmagt over systemet her.

Men vores alvorlige samtaleemner foregik i ustoppelig regn i de lækreste omgivelser i en mini-canyon med en rindende flod,  som fyldes fra flere sider af vandfald.  Det var meget stemningsfyldt og tropisk når de kolde regndråber ramte det varme vand og fordamper, i et ellers tempereret omgivende landskab.  Den kolde regn satte prikken over i'et for mig,  som ellers normalt ikke er glad for alt for varme bassiner.  Varmen gjorde en dehydreret,  så man skulle huske at drikke massere af vand.  Alligevel var man svimmel,  hver gang man rejste sig op.

https://goo.gl/photos/nafVtviR4zqDzAbKA

Ingen kommentarer:

Send en kommentar