Som I nok har set på billederne https://goo.gl/photos/5oiRTv7xa4UTTyEeA, var dette en fantastisk oplevelse. På trods af min forkølelse, som var på vej, trodsesdejeg den tirsdag morgen, fordi den eneste grund til at blive til tirsdag var for at kunne bestige vulkanen. Dagen starter kl. 6.30, hvor man mødes og tager de sko og beklæde på, som man dagen før prøvede. Dagen før har man også prøvet overtræksbukser og dertilhørende jakke, som man skal bruge på vej nej, mormoderen kælkes. Jeg måtte leje nogle hurtige briller, som jens og jeg jeg kalder dem: solbriller til folk, der dyrker sport. I ved med et flerfarvet glas. Mine egne 200 kr solbrillers UV-filter ville på ingen måde være nok til at skærme øjnene, fordi solen reflekteres i sneen.
I kan tro, at det var en fed oplevelse at køre helt op til snegrænsen af vulkanen, stå af, kigge op af en rygende vulkan og tænke, der skal jeg sgu op. Dagen var perfekt som vejrudsigten havde forudset. Min gruppe af 12 var primært franskmænd, vist nok fordi bureauet var fransk, og tyskere, hvorfor det gjorde det lidt svært at mingle, fordi de talte deres eget sprog, men jeg var heller ikke den mest energirige til at chit-chatte. Det første korte stykke er med jord under sig, dernæst sne, hvor der ikke gik mere end en times tid til to, før vi skulle have is/sne-greb på (jeg ved ikke, hvad det hedder, det stykke metal man sætter uden på skoene til at få greb om sneen). Grundet sikkerhed og fordi der er fyldt med andre turistbureauer, som har fået samme fantastiske ide, går vi i en ret linje, som om vi indsatte. Forreste går guiden, som gå zigzag op, og som samtidig mærke, hvor sneen er bedst at gå på og han sætter også et rimeligt tempo som gør, at alle kan følge med og ingen overanstrenger sig. Kun Colombianeren i vores gruppe zaggede bag ud. Ham og jeg som var de eneste af Latinamerikansk afstamning fik kommentaren i bussen på vej hjem, at vi skulle være stolte, fordi de fleste latinamerikanere ikke klarer den (!).
På vejen op møder jeg en franskmænd, vi taler og fortæller hinanden, hvordan vi er endt, hvor vi er, og det viser sig, at vi har haft timer sammen og at hun er på samme program som mig,og. Skørt, men der var vist 300 udvekslingsstuderende. En sød ung pige på 20, som snart er færdig med sin bachelor. Så ung! På vejen op stopper vi en fire gange for spise frokost og snacke. En stor del af guidernes arbejde er vist at underholde os ved at spørge ind til os. Det er hyggeligt, fordi på vores alles hjelme, er der et stykke tape klistret på med vores navne. Så vi kunne alle være på fornavne, hvilket et hyggeligt. Men generelt var vi ikke så snakkesalige, fordi det er hårdt at gå stejlt opad.
Endelig på ps toppen. Her er vi kunne tilladt at være i 5 min. grundet sikkerhed. Udsigten er faktisk - en 360° udsigt over grænse til Argentina bl.a. Hvis man er heldig, dvs en ud af hver halvtredsende gang, de bestiger vulkanen, kan man være heldig at se lavaen i krateret. Men for os denne gang var det kun røg. Men utroligt alligevel. Pga regnen dagen før, var forholdene perfekte til at stå på på ski ned. Hvis jeg havde vidst, at det var en mulighed, havde jeg gerne haft et par ekstra ski på ryggen. Kun Colombianeren havde været så smart at leje ski. Vi andre måtte nøjes med en kælketur ned på plastiksæder. Det tog mig et stykke tid at vende mig til farten, jeg er virkelig ikke en store fartelsker. Vi skulle bruge vores is-hakkere til at bremse med. Det var super cool. Derfor tog det fem timer op og kun halvanden for at komme ned. Vi var allesammen helt røde i ansigtet, da vi kom ned pga solen.
Turen ender hos bureauet med en øl på taget med udsigt over det bestigede bjerg. Og nu har jeg fundet en ny hobby udover surfing, vandring, dans og alle mine andre sportsgrene, nemlig bjergbestigning/klatring på snebeklætte bjerge, hvor man så har sine ski med op. Puha, jeg har svært ved at begrænse mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar