fredag den 15. januar 2016

Mocoa

Her er alle billederne indtil videre for Colombia. Det er nok primært Søren, som ikke har set dem fotos Colombia.

Mocoa er en by nede sydpå lige på grænsen til den tredjedel af Colombia,  som er jungle og som er meget lidt beboet af to årsager: fordi det er jungle med vild natur,  og det er svært at leve et civiliseret liv der, fordi økosystemet er så skrøbeligt, hvorfor områderne er fredet,og den anden grund er FARC og andre guerillakrigere, som forsat har deres militærbaser i junglen, hvor de kan gemme sig. Efter at have været i Amazonas forstår man godt, hvornår det fysisk er muligt at gemme sig i junglen uden at blive opdaget: junglen er simpelthen så tæt,  at man ikke kan se mere end 30,meter frem,  hvis man står midt i junglen. Selve regnskoven har brug for rigtig meget skygge til deres planter, hvorfor den består af flere forskellige slags træer i forskellige højder, hvis funktion er at tildække vegetationen under sig. Så set oppefra er regnskoven også fuldstændigt tæt pakket.

Det er ikke mere end tre år siden, at FARC blev bekæmpet i Mocoa, hvorfor der nu er fri adgang for turister og lokalbefolkningen, som før flygtede, kan nu vende tilbage til deres landsbyer, som de havde forladt pga. det store antal af dødsfald. Da vi ankom var det midt i deres hvide-og-sorte festival, som er et slags karneval, hvor farverne symboliserer de hvide europæere og de sorte de indfødte. Det er en uge med fest,  koncerter og sort maling og mel og barberskum, som man kaster på alt og alle. Ingen er undtaget, måske lige kvinder med spædbørn, men de holder sig primært indendøre. Selv den ældre befolkning får smidt mel lige i ansigtet. Det var virkelig sjovt at være med til. Men efter én dag, havde vi vist fået nok leg. Det er sjovt et par timer, men de her folk bliver ved en hel uge! Og på hostellet havde vi kun kolde brusere, så jeg følt aldrig rigtig jeg fik melet ud af mit hård og tøj!

De andre dage brugte vi i et naturforskningscenter, hvor de sætter fokus og oplsyer på flora og fauna i Amazonas og lærer lokalbefolkningen at bevare og udnytte naturen på bedste vis. Samtidig tager de her imod vilde dyr,  som på en eller anden måde har været i fangenskab, således kommer de i rehabilitering og sættes ud i det vilde liv igen, hvis de nogensinde kan give slip på det liv,  de havde i fangenskab.  Vi så edderkoppeaber (cirkusaber,  som lavede masser af tricks for at få opmærksom),  papegøjer og et kattedyr, som hedder en lille tiger (tigrillo). Lokalbefolkningen støtter generelt ikke op omkring dette center,  de er stadig i et stadie, hvor de tænker mere kortsigtet omkring naturen, og hvis de kan få en god høst i år,  er de ret ligeglade med miljøet. Men man skal starte et sted,  og projektet er fuldstændig styret og støttet af den colombianske regering.

Endeligt havde drengene en drøm om Ayahuasca,  et hallucinerende stof,  som den amazone befolkning bruger til at rense sig med og uddrive de onde ånder. Der er stadig mange colombianere der gør det for ritualet,  og mange turister ønsker oplevelsen for at komme tættere på sig selv og opleve noget inderligt. Personligt gjorde jeg det for virkningen,  da jeg ikke tror på ånder. Men det var en hel aften, hvor vi havde fastet hele dagen,  og så smager det mildt sagt af pommeren til,  og jeg kastede det op efter begge gange, fordi det gav mig kvalme. Måske kastede jeg op for tidligt, det havde i hvert fald ingen virkning på mig eller de tre andre. Kun Angelo (en af de cypriotiske britere) kom til et hallucinerende stadie, mens Kyriaco (den anden cypriotiske brite) og jeg blot var høje (efterfølgende har jeg fået at vide at mine pupiller var så store som tekopper) og grinede over kngenting, mens Matt og Juan sov,  kastede op og hvilede sig. Ikke rigtig var vi var ude efter, men det er meget forskelligt fra Shaman (ham,  der udfører ritualet) til Shaman.

Sidste ting vi lavede var en smuk dagstur til et kæmpe vandfald. Junglen er fantastisk smuk og dagsturen på gåben var en sted, hvor colombianske familier fra området taget hen og spenderer en hel fridag med at svømme og hoppe fra de mindre vandfald.  Jeg kan ikke understrege nok, hvor befriende det er at møde colombianere og ikke kun turister ved turistattraktionerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar