tirsdag den 12. januar 2016

Colombia

Cali - Mocoa - Popayán - Tierradentro - Salento
Har nu været i Colombia i ti dage og nyder det til fulde. Mit førstehåndsindtryk af Colombia er meget positivt. Sammenlignet med andre latinamerikanske land, er det Colombia jeg indtil videre har set,  mere kærligt, afslappet og livsglad. Måske er det fordi jeg rejser i januarmåned, hvor børn og unge har sommerferie, hvorfor familierne generelt også har ferie og byfesterne så småt begynde. Juan, en colombianer jeg mødte i Cali, fortalte, at Colombia stort set har festivaler/karnevaler året rundt i de forskellige regioner. Men jeg tror især at det peaker her i januar og februar. Men det er enormt hyggeligt at rejse rundt og se de forskellige turistattraktioner og møde en masse colombianske familie disse steder. Jeg oplevede det lidt i Chile, at man mødte chilenerne, som rejser rundt i deres eget land, slet ikke i Perú, fordi turistattraktioner/turistmiljøet generelt er for dyrt for den gængse peruaner. Jeg ved ikke,  om det er en økonomisk ting, at der er en større velhavende middelklasse her i Colombia eller en kulturel, at de simpelthen har mere ferie her og kan lide at rejse rundt,  når de så har ferie. Men det gør det mere autentisk at turistattraktionerne også er turistattraktioner for Colombianerne.

En ting jeg har lagt mærke til her, er at søndage her er ligesom i DK, hvor alle butikker er lukkede og byerne generelt ligger døde hen. Det kommer bag på mig,  fordi i Peru og  Chile arbejder folk alle dage i ugen.  Så uden at jeg er ekspert eller kan snakke på Colombias vegne, virker det bare som om,  at de har en mere retfærdig arbejdskultur her,  at arbejderne ikke udnyttes i samme omfang, som jeg har set det i andre latinamerikanske lande. Colombia virker bare mere rigt. Måske fordi det er et frodig land, så familier kan stort altid leve af egen privat landbrug.

Min forestilling før jeg kom hertil var næsten, at jeg skulle opleve et krigshærget land, hvor befolkningen pga. forhistorien holder sig indendøre og at Pablo Escobar og narkokarteller var et tabu. Men slet ikke. Selvom alle man møder på en eller anden måde selv har eller kender nogen, som har været involveret i narkotrafikken, hvad enten for eller imod og måske har haft familiemedlemmer, der er kidnapper elletræ forsvundet, er de fleste åbne omkring det og frygter det ikke længere i deres hverdag. Det virker som om regeringen har arbejdet benhårdt på at løfte Colombia igen, hvilket i den grad har smittet af på befolkningen. Det er opløftende at se, hvor hurtigt de er kommet sig,  hvor flotte og udviklede deres byer er.

En sidste ting jeg vil nævne er deres åbne kultur. Colombia har meget større racediversitet, hvilket nok er grunden til,  at de har større kulturel diversitet og generelt er mere åbne. De virker enormt liberale mht homoseksualitet og ikke traditionelle omkring hverken religion eller kønsnormer. Enormt befriende. Deres befolkning består af en procentdel indfødte, efterkommere af sorte slaver og en kæmpe mestizo befolkning. De virker meget mindre racistiske og hudfarve-fokuseret end både Chile og Peru.

Endeligt er det et land,  som det kun lige er ved at gå op for, hvor mange natur og kulturrigdomme, de har,  som turister elsker. Så det er med at nyde landet nu, inden overflade-turismen for alvor slår ind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar