Grundet højsæson her i Colombia, som er til og med 15. januar, fordi der har alle børn og unge fri for skole og afdæmpningen af denne, gik min plan om overnatte på et hostel på en af øerne galt grundet manglende plads. Jeg prøvede at reservere to dage før, og fik først svar fra hostellet, da jeg sad i bussen på vej til fastlandsbyen Tolú, hvorfra man rejser til og fra øriget. Det var skuffende og hammer ærgerligt, for Tolú er i sig selv ikke et besøg værd. Mange colombianere tager hertil dog, så i et kulturelt perspektiv er det sjovt at se, hvordan og hvor de holder deres ferie med fest og strand.
Siden jeg ankom til kystområderne kan jeg fortælle, at befolkningens sammensætning har ændret sig. Her er størstedelen af afrikansk afstamning. Jeg mener at have læst et sted, at slavehandel og slaveri blev gjort ulovligt først for de indfødte colombianere, hvorfor man startede med at importere afrikanere en masse, udover at disse vist bare generelt også var mere hårdføre. Nogle sorte slaver formåede at slippe fri fra fangenskab og de oprettede deres egne samfund langs især Stillehavskysten og noget af den caribiske kyst, hvorfor det er her, den største mængde af colombianere af afrikansk afstamning befinder sig. Det føles som er være et sted i Afrika, når du blot kigger udover landskabet. Levevilkårene her også helt anderledes end andre steder, jeg har været. Det må skyldes deres natur, som er gold i et landbrugsperspektiv, deres historie selvfølgelig og så mener mange, at også deres kultur. Juan fra Medellín fortalte mig, at det er velkendt at de sorte der bor ved kysten har en anden levestil: deres liv er hårdt, hvorfor de lever dag for dag og ikke rigtig tænker langsigtet. De lidt de tjener bruger de på øl og fest. Rygtet sige, at langs Stillehavet,hvor der er miner (kan ikke huske hvilket mineral) hænder det, at de er heldige og finder en kæmpe åre, får en masse penge, men spenderer dem på ingen tid frem for at investere. Man skal nok passe på med at sige, om det er en del af deres kultur, men nok rettere noget der har udviklet sig grundet den måde, de er blevet behandlet på. I al fald er livsglade, snakker meget og ser ud til at tage sig masser af pauser i løbet af deres arbejdsdag, hvor de bare står og hænger ud på hjørnet og chit-chatter og pifter af pigerne.
Ved ankomsten til Tolú stod en række cykeltaxier, en slags ladcykel, og ventede på de nye bygæster. Det er nok et tegn på en anden økonomisk levestil. Mit hostel lå et par km væk, så jeg takkede pænt ja, udover det faktum at sveden piblede ned af mine kinder og min top var helt klæbet fast til min ryg, og det er ikke en overdrivelse. Men må indrømme at blive fragtet på cykel føles ikke rart. At en anden person skal bruge så meget energi på mig og min rygsæk føltes uværdigt for et andet menneske at skulle gøre. Men han lever jo af det!
På hostellet fik jeg googlet mig frem til en anden indlogeringsmulighed i øgruppen. Meget mere uformel. Man skal åbenbart bare tage turistbusserne om morgenen, som er et smut forbi alle øerne, og så stå af på Isla Mucura, hvor de andre gæster skal spise frokost, og så venter der folk der, kan har cabañas og hængekøjer, hvor man kan overnatte eller campe. Dejlig uformelt, og rigtig nok gik er 3 sek. inden der første nærmede sig mig og hjalp mig med at finde et sted. Foran mig var en gruppe argentinere (som den caribisk colombianske kyst er fyldt med), som jeg hægtede mig fast på, og fik lov til at dele en cabaña med pigerne. Men denne her fyr, som hjalp mig lever tydeligvis af turisme, og blev ved med at sige til mig, at han kunne vise mig nogle rigtig flotte strande, og at jeg var rigtig smukt og alt det vås, de nu en gang lukker ud de her mænd. Det er nok det mest trættende ved at rejse alene som pige, er de mænd på gaden, og dem som nærmer sig og siger, at jeg er den smukkeste de har set. I Chile ville de normalt bare pifte og sige smukke eller lækre, men her er det hele sætninger om, hvilken godbid jeg er. Simpelthen så grænseoverskridende og når jeg går prøver jeg alt, hvad jeg kan og se sur og tvær ud og med solbriller. To timer efter at jeg havde afslået hans klamme tilbud, sang han samme sang over for en af de argentinske piger.
Men udover det er øen et lille paradis. Forholdene er ikke de bedste, men øens natur er formidabel smuk og stranden den der turkise farve, som automatisk giver dig en ro og har en øjeblikkelig afstressende effekt. Klimaet er fugtigt, uudholdeligt varmt, og der er intet at lave udover strand og øl, og du har skam heller ikke lyst til andet i det her klima.
Ps jeg sad lige og kiggede mine indlæg igennem. Beklager alle taste- og skrivefejl, men jeg skriver på min tablet som autogenerer ord, hvorfor den nogle gange retter mine ord til andre, og andre gange får jeg simpelthen tastet forkert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar