Cuzco

 Fredag d. 6. maj til d. ? maj

Fra vores fine hostel i Arequipa, "La Ciudad Blanca" (den hvide by), fik vi tilbudt et billigt busselskab, som mange af de lokale tager. Billigt i den forstand, at vi kunne faa en "cama" i stedet for "semi-cama" til den normale pris. Efter tre dages Colca-tur (opsumering: flere timers gaature stejlt op og bagefter stejlt nedad), var det virkelig noget vi saa frem til. Desvaerre er det jo saadan, at man faar, hvad man betaler for, og vi endte nede i stueetagen i dobbeltdaekkeren uden aircondition og med kondensvand dryppende ned langs ruderne. Astrid fik kvalme, vi froes og havde derfor svaert ved at sove ordentligt. Vi havde jo soerget for at faa gode pladser taet ved fjersynet, saa der var lidt underholdning til de 10 timers bjergkoersel. Men naar der er mange peruanere, saa er filmen jo synkroniseret, uden undertekster og en B-film. Action-pludder-pladder for fuld styrke. Det var en lang nat, som bestemt ikke var pengen vaerd. Da vi endelig naaede "el terrapuerto" ("jord-havn" = busterminalen) kl. 6 om morgenen, begyndte nabobussen at toemme lokummet (hvor man heldigvis kun maa tisse) under bussen, hvilket betoed, at der ophobede sig en lille stroem af tis, som langsomt naermede sig os, mens vi bag i bussen proevede at faa fat i vores rygsaekke!

      Men Cuzco er heldigvis det hele vaerd. For mig er det skoent at gense byen, og denne gang faa lov til at se det mere udefra. Det er en meget smuk kolonialistisk by, men stadig med rester af inkabygninger. Men ogsaa meget turistet. De argentinske kvinder fra vors Colca Canyon Trek, kaldet det "Cuzcolandia", hvor endelse faar betydning som en forlystelse park, som kun er lavet til at traekke penge ud af folk. Alt koster her, og gerne 50 % mere en normalt. Du ser turister overalt, og reaktionen paa det er, at alle lokale paa en eller anden maade yder turistisk service. Man skal vaenne sig til hele tiden at blive stoppet op paa gaden og tilbudt diverse. Det er svaert at opleve peruanske kultur, her er baade veganske, vegetariske, spansk, franske etc. restauranter, som uden tvivl laver fantastisk mad, men det er langt fra repreasentativt! De lokale goer alting for at tilpasse sig turisterne vaner. Derfor bliver det dejligt at tage pigerne (Astrid, Liv, Lea, Natook og Kristine) med til Lima for rent faktisk at snakke spansk, spise peruansk og bade i et koldt brusebad! Det er nemlig ikke meget spansk, man faar talt, men derimod tonsvis af engelsk.

      Jeg har snakket med nogle forskellige "cuzqueños" (folk fra Cuzco), og det er dejligt at hoere, at de er saa stolte over deres landsregion. Oftest er det nemlig, at folk fra landet og med de gamle traditioner bliver set ned paa, kaldt "cholos" (a la bonderoev, men mere nedladende end drilagtigt"), isaer fordi de har en fremtraedende accent. Der er mange konotationer omkring det ord, bla. ignorance, uintelligens mm. Men efterhaanden som det er gaaet mere og mere op for dem, hvor unikt det er, at de stadig har en stor del af befolkningen der udlever de gamle traditioner, er stoltheden saa smaat sneget sig ind. Naar jeg fortaeller, at mine bedsteforaeldre er herfra, faar jeg at vide, at jeg skal vaere stolt.  

Celia