søndag den 22. maj 2011

Ikke længere teenager!

Jeg har haft en skøn 20-års fødselsdag. Natuk, Lea og Kristine ankom fredag, og vi sover nu syv piger og Jakob på samme værelser på to dobbeltsenge og en selvoppustelige luftmadras, som sjovt nok er det bedste sted at sove. Den deler Jakob og jeg, hvor vi har alt for meget plads, mens de andre allesammen ligger i samme stilling og retning: "som sild i en tynde", men de klager ikke, og sover tilpas godt. Der er gået kolonistemning i flokken, måske mere a la sommerhus. Vi laver mad, læser og er indtil videre ikke kommet så meget ud af huset, andet en måltidsindkøb. Men de sidste ugers oplevelser har godt af lige at blive fordøjet lidt. I dag var store Skype-dag. Der blev Skypet til familie, kærester og venner. Hvilket er rimelig godt gået med to computere og en Iphone (PS, sådan en står øverst på ønskelisten!).

Min fødselsdag
Den startede på slaget d. 21. maj kl. 00.00, hvor der blev sunget fødselsdagssang på spansk, grønlandsk, dansk og portugisisk (bemærk, at engelsk ikke er omtalt!). Vi havde aftenen op til budt pigerne velkommen på Sullca-manér, med en kasse øl og en opstilling af hvide plastikhavestole ude på gaden. Vi var så mange, at folk måtte gå på det modsatte fortov. Jakob var festens midtpunkt, fordi han har vundet min families tillid, ikke pga. hans søde væremåde, men ved at være en dygtig fodboldspiller. Fidel og Miguel (farbrødre) brugte aftenen på at prøve at opkøbe Jakob ved øl og chips. Desuden formåede han at joke på spansk, hvilket altid er en god egenskab, og vi var alle meget imponerede, da han jo er blandt dem med mindst kendskab til det spansk sprog. Om morgenen på dagen, fik jeg vi lavet den bedste morgenmad, jeg længe har fået: laks, creme cheese, frugtsalat, nutella, jordnøddesmør (jeg øver mig på mit danske ordforråd og på at minimere antallet af engelsk ord og udtryk!), tortilla og cocopops! Imponerende, hvor mange internationale produkter, de har i supermarkederne. Gaver fik jeg også: ombytning af mit fremtidige peruanske kørekort, ørenringe og massagekursus.
Miguel ville gerne vise folk familiens busterminal, så der tog vi på tur, hvor vi blev tilbudt noget sodavand og en lille øl. Jakobs fik lov til at køre Florentinos bus i 15 meter, hvorefter han fandt ud af, at bremsen var meget kort, og Miguel, fordi han stod op foran, smadrede lige ind i forruden. 
Det bedste på dagen vist sig altså at være aftenen, som bød på fin restaurant med udsigt udover nogle kystruiner i Miraflores. Vi fik den lækreste gourmetmad, god vin og overdådig betjening: fem tjenere og en dame til at åbne døren til toilettet. De fleste af os bestilte tunbøf i en rødvins- og chichasovs med kartoffelmos og nogle stegte grønsager. Forretten blev til piqueos, anrettet som tapas, hvor vi alle fik smagt på fire forskellige slags forretter: anticucho (oksehjerte), rejer stegt med quinoa, fyldte kartofler, og huancainasovs med chifles (ovnstegte bananaer). Dem der kunne, delte chokoladebrownie-desserter med hasselnøddeis. I alt skulle vi af med ca. 250 DKKR pr. mand. Efter at have tjekket postpriserne i dag og fundet frem til, at sende pakker til DK er ekstremt dyrt, har vi valgt at bruge de penge på endnu en gourmettur i løbet af ugen på en restaurant med en uges ventetid og nok Perus mest populære kok. Mums

Celia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar