Uden mobil

På vej hjem fra ICNPA formåede jeg selvfølgelig at få stjålet min mobil. Eller dvs. Ann-Selenas. Men som jeg så fik at vide, da jeg kom hjem, så er det jo min egen skyld. Hvem er så dum at skrive en sms i bussen? Mig, åbenbart. Her har tyvene ingen selvrespekt eller samvittighed. Bussen var i gang med at passere indre by, hvor der altid er trafikprop, og bilerne er hundrede år om at komme fra den ene ende til den anden. Derfor holder busserne tit stille for rødt eller bare fordi bussen foran har bestemt sig for at stoppe midt i det hele. Her skete det så, at jeg sad på sædet ved vinduet i en bus på størrelse med en lille varevogn. Vel en tolvpersoners bus, hvor vindueshøjden præcis svarer til et menneske stående uden for bussen. Her ville jeg svare papá over sms, og en fyr - en pirañita (tyv, forbryder) - hiver pludselig telefonen ud af min hånd og løber. Jeg bliver vildt forskrækket, og kan slet ikke tro, at det sker. Folk uden for bussen glor selvfølgelig bare uden at gøre noget eller sige noget. Så tyven går stiller rolig, krydser vejen i fred mellem alle de biler, taxaer og bussen, der holder for rødt. Mega flabet. Jeg overvejede at løbe ud og råbe og pege, men jeg var i klipklapper og stram nederdel, og desuden ved man aldrig, hvad de kan finde på her, eller hvor man de er. Her kan de finde på at gøre hvad som helst for sølle ti soles (en tyver)! Man får bare sådan løst til at bede dem om at stjæle på en pæn måde. Der er vel også en vis selvrespekt selv inden for et fag som tyveri? Men ikke her. Havde sår bagefter på knorene, hvor han ligesom havde revet mig. Men som sagt, min egen skyld, hvor dum kan jeg være at hoppe på klassikeren, som min familie siger. For her i Peru er man nærmest selv skyld i, at folk stjæler fra en og berøver en, fordi man kunne jo bare lade være med at flagre med genstanden. Forskruede folkefærd!