Arbejde

Jeg går og venter på svar fra SOS børnebyen. I forgårs skulle jeg til indledende psykologsamtale, eller som de kaldte det "en psykologisk evaluering". Jeg tænkte, at det ville være en lang snak om mig, men det endte med at være meget banalt. 
      Det var meget multiple-choice-agtigt, meget amerikansk. Meget lidt dansk, på den måde, at jeg følte, at hun forblev meget på et redegørende/analyserende niveau. I det danske gymnasie er det jo meget med at vurdere og diskutere. Det tredje taksonomiske niveau.
      Jeg startede med at skulle tegne; først en person under en paraply, en person, et træ og til sidst et hus. Meget grænseoverskridende, når jeg ikke er den bedste tegner og desuden lider af en vis form for præstationsangst.  Jeg tegnede det meget hurtigt (tændstiksmænd), havde på ingen måde lyst til at gøre mig umage! Hun kommenterede slet ikke under forløbet.Så skulle jeg lave et puslespil hurtigst muligt. Derefter havde hun nogle terninger, som var farvede. To af siderne var røde, to af dem hvide, og de sidste to var halv af hvert. Så skulle jeg lave nogle mønstre, som hun viste mig på et papir.
Jeg skulle også vælge de farver, jeg  bedst kunne lide og mindst kunne lide. Hun kommenterede, at jeg bedst kan lide de mørke farver, og jeg svarede, at de var på mode i DK pga. vinteren.
Til sidst stillede hun mig 57 spørgsmål, ja-nej-spørgsmål. Nogle af dem, var meget ledende. "Græder du ofte uden nogen grund?", "Synes du tit, at verden ingen mening har" etc. Så jeg synes det var meget mærkeligt, fordi der ikke var plads til at tale om tingene, det skulle bare være enten ja eller nej. Det var så det, ud fra det skal hun lave en profil af mig. Det synes, virker yderst uprofessionelt, men det er sådan, det foregår her?
       Desuden følte jeg, at jeg let ville kunne snyde testene, i hvert fald de 57 spørgsmål. Desuden forstår jeg slet ikke det med farverne, som om det siger noget specielt om mig? Men det er meget normal procedure, at man skal igennem en psykologsamtale. Nu venter jeg spændt på deres svar. 
Her er et link til den engelske version af den peruanske hjemmeside for SOS, og om selve den børneby, hvor jeg skal være, SOS Zárate